Rungsted Gymnasiums nye rektor Ruth Kirkegaard bød officielt velkommen til alle eleverne med en is på tredje skoledag. Foto: Morten Timm

Rungsted Gymnasiums nye rektor Ruth Kirkegaard bød officielt velkommen til alle eleverne med en is på tredje skoledag. Foto: Morten Timm

Rektor gav is til alle elever

Rungsted Gymnasiums nye rektor Ruth Kirkegaard delte is ud ved sin officielle tiltræden

Af
Morten Timm

Der ventede eleverne på Rungsted Gymnasium en sød lille overraskelse, da skolens nye rektor Ruth Kirkegaard onsdag eftermiddag havde samlet dem alle i fællessalen i anledning af hendes tiltræden.

"Jeg har haft kig på jer længe, og jeg valgte RG for det samme, som jeg har foreløbig I også har valgt RG. Fordi det er fedt sted, engagerede lærere, Team Danmark, de internationale og globale klasser og det stærke sammenhold. Eller som der var en elev, der sagde: Fordi RG har hele pakken," indledte Ruth Kirkegaard sin officielle velkomsttale til eleverne, inden hun bad dem gå uden for, hvor der ventede en Hjem Is-bil med is til alle.

Det vakte naturligvis glæde hos de mange hundrede gymnasieelever, der netop havde sluttet skoleårets tredje undervisningsdag.

Alle skolens elever sluttede dagen med en sød isoverraskelse fra deres nye rektor. Foto: Morten Timm

Alle skolens elever sluttede dagen med en sød isoverraskelse fra deres nye rektor. Foto: Morten Timm

Bedste afløser for Mogens

Ugebladet fangede 3.g'eren, Adam Spies, der netop havde taget hul på sin Kæmpe Læske.

"Jeg har fået et rigtig godt indtryk af Ruth som rektor. Hun er kommet med ny energi, synes jeg og sætter sig selv på samme niveau som os elever, hvilket ikke gør det så farligt for os at skulle snakke med rektor," siger Adam Spies.

Som tutor har han samarbejdet meget med forgængeren Mogens Hansen, og han var en super god rektor, fastslår Adam Spies.

"Men de kunne ikke have fundet en bedre afløser for Mogens. Jeg tror, hun kommer til at gøre det lige så godt."

Ruth Kirkegaard mener som ny rektor på Rungsted Gymnasium, at skolen har 'hele' pakken. Foto: Morten Timm

Ruth Kirkegaard mener som ny rektor på Rungsted Gymnasium, at skolen har 'hele' pakken. Foto: Morten Timm

Efter isuddelingen til eleverne kunne Ruth Kirkegaard byde velkommen til det officielle tiltrædelsesreception for skolens lærere, bestyrelse og andre officielle gæster, herunder borgmester Morten Slotved og den nye kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon.

Forhenværende rektor Mogens Hansen var også mødt op for at lykønske sin afløser.

Onsdag markerede Rungsted Gymnasium den officielle tiltrædelse af skolens ny rektor Ruth Kirkegaard, der har afløst Mogens Hansen. Foto: Morten Timm

Onsdag markerede Rungsted Gymnasium den officielle tiltrædelse af skolens ny rektor Ruth Kirkegaard, der har afløst Mogens Hansen. Foto: Morten Timm

Publiceret 21 August 2018 08:35