Arkivfoto: Lars Schmidt

Arkivfoto: Lars Schmidt

Hørsholm skal blive bedre til at møde virksomhederne

Mere service, mindre myndighed, siger Venstre om ny undersøgelse om erhvervsvenlighed

Af
Fred Jacobsen

Hørsholm ligger fortsat i den tunge ende, når det gælder erhvervslivets vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Af 93 undersøgte kommuner er Hørsholm samlet set placeret på en 61. plads, fremgår det af Dansk Industris (DI) seneste vurdering.

Selv om der er ændret på adskillige parametre i undersøgelsen, og DI fremhæver, at man skal være varsom med at sammenligne direkte med sidste års analyse, er Hørsholm alligevel gået ti pladser frem.

Ikke prangende

"Det er ikke ligefrem prangende," konstaterer Venstres byrådsmedlem Kristian N. Jensen i en kommentar til undersøgelsen. Også formanden for DI Hovedstaden, Poul Skadhede, kritiserer Hørsholms erhvervsklima.

Han hæfter sig blandt andet ved, at Hørsholm på et af parametrene, 'Information og dialog med kommunen', ligger på en 63. plads og mener, at det er her, der kan ske forbedringer.

"Vi skal i højere grad yde service frem for at være myndighed. Vi skal hjælpe i stedet for at fortælle, hvordan reglerne er," mener Kristian N. Jensen. Venstre-politikeren vil ikke gå så langt som at påstå, at Hørsholm ikke gør noget på området. Han mener dog, at der kan investeres mere.

Kristian N. Jensen, Venstre. Arkivfoto

Kristian N. Jensen, Venstre. Arkivfoto

"Jeg synes, vi skal være mere opsøgende. Tage ud og møde virksomhederne," lyder opskriften. Opgaven kan ifølge Kristian N. Jensen blandt andet løses ved, at kommunens politikere i højere grad går i dialog med virksomhederne.

Vi skal hjælpe i stedet for at fortælle, hvordan reglerne er

"Der er to politikere i erhvervsrådet. Der kunne være brug for flere for at skabe en bedre dialog," foreslår han.

God til at tiltrække

Hørsholm Kommune selv fremhæver i en pressemeddelelse undersøgelsens bedste resultat, som er en 7. plads i den kategori, der hedder 'Kommunens image'. Den dækker over, hvor god Hørsholm er til at tiltrække nye virksomheder og nye borgere.

”Det er positivt, at Hørsholm blandt samtlige af landets kommuner ligger på en 7. plads i forhold til kommunens image. Det fortæller mig, at vi er gode til at tiltrække nye virksomheder og borgere til Hørsholm,” er borgmester Morten Slotved (K) citeret for i pressemeddelelsen.

Landets dårligste

Gælder det området 'Arbejdskraft' ligger Hørsholm helt i bund. Ifølge DI's analyse er Hørsholm landets dårligste kommune, når virksomhederne vurderer Jobcentrets evne til at samarbejde og kommunens indsats for at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

"Det er aldrig rart med kritik af vores Jobcenter, så det må vi arbejde på," siger Henrik Klitgaard (R), viceborgmester og formand for Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget. Der er dog ifølge Klitgaard en forklaring på, at Hørsholm netop her scorer så dårligt.

"Når der ikke er så mange ledige at tage af, er det svært at forbedre sig," fortæller han med henvisning til, at kommunens ledighed generelt er lav. Til gengæld er ledigheden blandt forsikrede stigende. Her er andelen af højt uddannede stor, og det tager længere tid for højt udannede at komme i arbejde.

Når der ikke er så mange ledige at tage af, er det svært at forbedre sig

Udvalgsformanden har tidligere kritiseret DI's og andre undersøgelser om lokal erhvervsvenlighed for at være svagt funderet, fordi kun få virksomheder er blevet spurgt og få har svaret. Det er anderledes med denne undersøgelse, hvor ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder har svaret på DI's spørgsmål.

"Jeg er glad for, at så mange har svaret denne gang," lyder det fra Henrik Klitgaard.

FAKTA

DI's undersøgelse hedder 'Lokalt erhvervsklima 2018'.

I Hørsholm er 89 virksomheder blevet spurgt. 45 har svaret. Det varer til 50,6 procent.

De virksomheder, der der blev spurgt, er medlemmer af DI inden for de brancher, som DI normalt repræsenterer. For ikke-medlemmer deltager som udgangspunkt kun virksomheder med mindst fem ansatte inden for de udvalgte brancher.

Der bliver undersøgt i 9 kategorier: infrastruktur og transport, arbejdskraft, uddannelse, kommunal sagsbehandling, skatter, afgifter og gebyrer, gfysiske rammer, brug af private leverandører, kommunens image og information og dialog med kommunen.

Dertil kommer en overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed.

Den overordnede vurdering af erhvervsvenlighed vægter med en tredjedel, mens spørgeskemaundersøgelsen og data vægter to tredjedele. Inden for de sidste to tredjedele vægter spørgeskemaundersøgelsen og data hver 50 procent.

Se mere her

Publiceret 07 September 2018 10:00

SENESTE TV