Nivå Fåreavlerforenings Gutefår er en gammel nordisk race. Syv af dem blev stjålet fra foreningens fold i Nivå. Foto: Christian Spure Hansen

Nivå Fåreavlerforenings Gutefår er en gammel nordisk race. Syv af dem blev stjålet fra foreningens fold i Nivå. Foto: Christian Spure Hansen

Pas på, fåretyve

: Kødet er giftigt

Kød fra et af syv stjålne får kan være farligt for mennesker

Af
Fred Jacobsen

Tyveri af syv får fra en indhegning i Nivå kan give tyven(e) eller de hælere, der køber kød fra fårene, voldsomme problemer.

Noget af kødet er nemlig giftigt. Så giftigt, at det kan være farligt for mennesker, lyder advarslen fra kasserer i Nivå Fåreavlerforening, Christian Spure Hansen.

Fik bedøvelsesmiddel

"Et af fårene har fået et bedøvelsesmiddel, der er giftigt for mennesker. Faktisk er det sådan, at kød fra dyr, der har fået midlet, ikke må spises et år efter," fortæller Christian Spure Hansen til Uge-Nyt.

De syv får blev stjålet mellem onsdag og torsdag i sidste uge fra Nivå Fåreavlerforenings fold ved Møllevej ved Nivå kirke. Låsen til folden var skåret op og et fodertrug væltet ned på jorden, oplyser kassereren, der har meldt tyveriet til politiet.

Mangler penge til foder

Ud over, advarslen om, at folk, der overvejer at købe kød fra tyveriet, kan få sig en ubehagelig helbredsmæssig overraskelse, betyder tyveriet også et svært økonomisk hug til foreningen.

Den lever nemlig af at sælge kød og skind. Indtægterne fra de får, der nu er væk, kommer til at mangle i regnskabet. Penge, der skal bruges til foder i den kommende vinter.

"Mit skøn er, at vi mister 8.000-11.000 kr. Det kan mærkes," fortæller Christian Spure Hansen.

De stjålne dyr er Gutefår, en gammel nordisk fårerace, der kan gå ude året rundt.

FAKTA

Nivå Fåreavlerforening har 35 får, men nu altså kun 28.

20 af den skulle slagtes.

Foreningen har ca. 90 medlemmer.

Publiceret 12 September 2018 10:48

SENESTE TV