Borgmester Morten Slotved og Illum Bolighus' administrerende direktør, Henrik Ypkendanz var meget tilfredse med, at Hovedgaden har fået et løft med indflytningen af den eksklusive forretning.

Borgmester Morten Slotved og Illum Bolighus' administrerende direktør, Henrik Ypkendanz var meget tilfredse med, at Hovedgaden har fået et løft med indflytningen af den eksklusive forretning. Foto: Pia Haabegaard

Stormløb på Illums Bolighus

Få minutter efter åbningen var der kø ved kasserne

Af
Pia Haabegaard

Da Illums Bolighus torsdag slog dørene op for deres nye forretning i Hørsholm Hovedgade, gik der ikke mange minutter, før de første varer gik over disken.

Det vrimlede med kunder, der var mødt op kl. 10 til åbningen, og det blev ved hele dagen.

Det strømmede ind med kunder, efter at snoren var klippet over ind til forretningen.

Det strømmede ind med kunder, efter at snoren var klippet over ind til forretningen. Foto: Pia Haabegaard

Udvalgt til Nordsjælland

På de 700 kvadratmeter er der et udvalg af varer, som Illums Bolighus er sikker på, rammer den Nordsjællandske kundegruppe. Det fortæller Illum Bolighus' administrende direktør, Henrik Ypkendanz.

"Vi har nemlig en stor loyalitetsklub med 350.000 kunder, hvoraf mange bor i Nordsjælland. Så vi ved, hvad de er mest interesserede i. Det er bl.a. dansk og skandinavisk design, gaver, danske modebrands og smykker. Vi har taget det bedste fra hovedafdelingen på Amagertorv, og det vi ikke har i butikken, henter vi bare hjem. Vi har glædet os rigtig meget til at højne niveauet på Hovedgaden, så det matcher områdets kunder", siger Henrik Ypkendanz.

Lau og Anni Hansen var de første, der købte noget. Det blev til en PH Lampe.

Lau og Anni Hansen var de første, der købte noget. Det blev til en PH Lampe. Foto: Pia Haabegaard

Højner gågaden

Og den betragtning var borgmester Morten Slotved, der var inviteret til at åbne forretningen, helt enig i.

"Som borgmester og som kommunalbestyrelsesmedlem er vi meget optaget af, at vores bymidte er et attraktivt og levende sted at være. Det er vigtigt at have som indkøbssted og mødested, men det er også vigtigt i forhold til at tiltrække nye borgere til byen.

Denne nye butik er et vigtigt signal til alle i og omkring Hørsholm: Vi har en bymidte, en gågade, der er levende og kan byde på mange forskellige varesortimenter", sagde han i sin åbningstale.

Butikschef Gitte Olsson var lykkelig og rørt over den store tilstrømning.

Butikschef Gitte Olsson var lykkelig og rørt over den store tilstrømning. Foto: Pia Haabegaard

Nye vinduer hver tredje uge

llums Bolighus på Hovedgaden er indrettet af dekorationschef Martin Graae, der indretter alle kædens forretninger.

Alligevel er det ikke en opgave, der bare løser sig selv.

"Vores lokaler er jo forskellige, og sortimentet kan også variere. Men farver, interiør og vinduesdekorationerne vil altid være de samme", siger han - og lover, at vinduesdekorationerne bliver udskiftet fast hver tredie uge.

Den store tilstrømning på åbningsdagen overvældede fuldstændig butikschef Gitte Olsson, der glæder sig til at styre forretningen efter 16 år i Inspiration, hvor hun har opbygget en stor kundekreds.

"Jeg er meget, meget rørt over den fantastiske opbakning fra kunderne. Det er en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse for mig at stå her", sagde en tydeligt berørt og glad Gitte Olsson.

Der er masser af spændende interiør i den nye forretning.

Der er masser af spændende interiør i den nye forretning. Foto: Pia Haabegaard

Styr på åbningen

Da Illums Bolighus åbnede, skinnede og strålede butikken og der var styr på hver en detalje.

For udenforstående var det svært at forstå, for dagen inden så det pænt kaotisk ud både udenfor og inde i butikken. Illum Bolighus' administrerende direktør, Henrik Ypkendanz, kunne dog forsikre, at der havde været helt styr på sagerne.

"Vi blev færdige allerede kl. 20 onsdag aften, og det er flot, for nogle gange bliver vi først færdige ved 3-4 tiden om morgen".

Publiceret 05 October 2018 09:00

SENESTE TV