Peter Birkelund (tv) og Mads Teissøe (th), der begge i 1998 stiftede bygogbolig.dk, der ligger på Usserød Kongevej. Foto: John Ehbrecht

Peter Birkelund (tv) og Mads Teissøe (th), der begge i 1998 stiftede bygogbolig.dk, der ligger på Usserød Kongevej. Foto: John Ehbrecht

Fra kuldsejlet byggeprojekt til firmajubilæum:

Bygogbolig.dk fejrer 20 år i bedste håndværkerstil

Peter Birkelund, Hørsholm, og kompagnon Mads Teissøe, har i 20 år haft succes med netportalen bygogbolig.dk og siden også anmeldhåndværker.dk

I 1998 tog Hørsholmdrengen Peter Birkelund fat på at bygge en villa i Folehavekvarteret. Og det gik ikke helt som planlagt.

Men hvad han ikke lige vidste midt i det kuldsejlede byggeprojekt var, at han i dag, sammen med sin kompagnon Mads Teissøe, har bygget en forretning på baggrund af byggeprojektet, hvor de netop hjælper private bygherre med at undgå at vælge forkerte håndværkere.

Det sker med internetportalerne bygogbolig.dk og Anmeld Håndværker, som var de første af sin slags i Danmark.

Nu kan de sammen fejre 20 års fødselsdag med det lokale firma Bygogbolig, som har adresse på i HørsholmArkaden, Usserød Kongevej 80.

Disruption og awardshow

Med deres selskab, der har overlevet både en IT-boble og en finanskrise, har Peter Birkelund og Mads Teissøe flere gange disrupted byggeriets traditionelle adfærd.

Første gang i begyndelsen af 2003, da boligejere for kunne indhente online-tilbud hos unavngivne på bygogbolig.dk. Anden gang da bygogbolig.dk introducerede anmeldelser på internetsiden www.anmeldhåndværker.dk i 2006, da byggeboomet for alvor havde problemer med håndværkerbranchen.

I 2012 skabte de byggebranchens store awardshow "Årets Håndværker™", som årligt afholdes i Cirkusbygningen med 1.000 festklædte håndværkere, hvor priser uddeles til de bedste anmeldte håndværkere. Flere lokale håndværkere fra Hørsholm har været finalister og vindere gennem årene, oplyser Peter Birkelund i en pressemeddelelse.

De har desuden skabt en TV-kanal kun for håndværkere.

Pølser i bedste håndværkerstil

20 års fødselsdagen fejres på firmaadressen Usserød Kongevej 80, fredag den 12. oktober kl. 14-17 med den lokale pølsemand Schulstad Pølser i bedste håndværkerstil. Håndværker, samarbejdspartnere er velkommen forbi.

mt

Publiceret 12 October 2018 07:30

SENESTE TV