“Vi leverer ikke bare software. Vi sikrer også, at den er skræddersyet til kundens behov, og vi står klar med viden og støtte hele vejen igennem,” fortæller Mark Milton. Pressefoto

“Vi leverer ikke bare software. Vi sikrer også, at den er skræddersyet til kundens behov, og vi står klar med viden og støtte hele vejen igennem,” fortæller Mark Milton. Pressefoto

Hørsholm-virksomhed er tildelt vækstpris

EDRMedeso har fået tildelt Børsens vækstpris Børsen Gazelle

EDRMedeso, som har til huse i Slotsmarken i Hørsholm, er i år blevet tildelt Børsens vækstpris, Børsen Gazelle, for deres kontinuerlige vækst de seneste fire år.

EDRMedeso hjælper produktionsvirksomheder med at optimere deres produktudvikling ved at levere en kombination af simuleringssoftware og viden i form af et digitalt testlaboratorie med fokus på at bruge simulering til at designe, udvikle og teste produkter og prototyper. Og det er ifølge en pressemeddelelse et område i rivende vækst.

Fordobling af ansattte

Mark Milton, som er direktør for EDRMedeso i Danmark, forklarer væksten med, at danske virksomheder i stigende grad tager digitaliseringen med ind i produktudviklingen. Produkternes kompleksitet forhøjes konstant, og selv en lille fejl kan få stor betydning. Sådanne fejl er lettere at opdage og justere digitalt end gennem en fysisk prototype. Produktionsvirksomhederne kan også få konkurrencemæssige fordele ved den hurtigere og grundigere produktudvikling.

“Vi er selvfølgelig stolte over at blive tildelt en Gazelle. Prisen er ikke bare et udtryk for hårdt arbejde og stor vækst hos os, den er er også udtryk for en tendens inden for produktionsområdet. Vi arbejder med teknologier i voldsom vækst, og selv store danske brands som Grundfos og Vestas bruger denne slags teknologier i deres produktudvikling. Min forventning er, at simuleringsdrevet produktudvikling kun vil brede sig og blive mere omfattende,” siger Mark Milton.

EDRMedeso har fordoblet antallet af medarbejdere det seneste år, og forventer også i det kommende år at byde velkommen til flere nye medarbejdere på Slotsmarken.

Det danske kontor har ligget i Hørsholm siden september 2017.

jbe

Publiceret 25 October 2018 09:35