Susanne Østervig Bargmann med kunstnernavnet Sus B er sprunget ud som sangerinde og aktuel med ny musik. Pressefoto

Susanne Østervig Bargmann med kunstnernavnet Sus B er sprunget ud som sangerinde og aktuel med ny musik. Pressefoto

Ny musik fra lokal sanger

Sus B fra Hørsholm har været i Nashville og indspille musik med de lokale stjerner

Af
Pia Haabegaard

Det er en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse for Susanne Østervig Bargmann med kunstnernavnet Sus B i forbindelse med udsendelsen af hendes første single, 'Shades of Grey'.

Sus B bor i Hørsholm, og hun har siden barnsben sunget og drømt om en sangkarriere. Og nu i en alder af 40 år er hun på vej.

Stjernemusikere

Singlen 'Shades of Grey' bliver efterfulgt af et helt album, der udkommer den 30. november, og meget af indholdet er lavet i musikbyen Nashville.

"Jeg var i Nashville sidste år, hvor jeg indspillede to numre med lokale musikere.

De var helt fantastisk dygtige og superseje, og de havde bl.a. indspillet musik og turneret med Dolly Parton og Shania Twain", fortæller Sus B og tilføjer, at studiet hun indspillede i, var spækket med guldplader på væggene.

Singlen 'Shades of Grey' er skabt i et samarbejde mellem musikere i Nashville og Sus B her i Danmark.

Udviklede stemmen

'Teksten er skrevet af en sangskriver i Nashville, og den handler om, hvordan man skal se nuancerne i tingene. Og jeg ved altså ikke, om titlen er inspireret af bogen 'Fifty Shades of Grey", ler Sus B.

Modet til at springe ud med et album fik Sus B, efter at hun besluttede sig for at udvikle sig som sanger. Hun kontaktede en af Danmarks dygtigste vokal-coaches, Ulrik Elholm, og så startede de et målrettet forløb med et mål om at udvikle hendes stemme.

Det gav så gode resultater, at det altså nu er mundet ud i den nye cd.

Publiceret 26 October 2018 11:00