Jan H. Klit bliver ny MPU-formand

Jan H. Klit bliver ny MPU-formand

'Stoleleg' efter Kristin:

Næstformand rykker op

Bent Fabricius overtager Kristins plads i byrådet - Jan H. Klit bliver ny formand for Miljø- og planlægningsudvalget

Af
Fred Jacobsen

Kristin Arendts beslutning om at tage orlov fra det politiske arbejde i tre måneder frem til 1. marts udløser en mindre rokade i Hørsholm Kommunalbestyrelse og berører også en række andre af de stående politiske udvalg. 'Stolelegen' er et rent konservativt anliggende og gik ifølge borgmester Morten Slotved (K) i aftes op efter et gruppemøde.

Bent Fabricius erstatter som suppleant Kristin Arendt i selve byrådet. Jan H. Klit, hidtil næstformand i Miljø- og planlægningsudvalget (MPU), rykker op og overtager formandsposten. Fabricius får plads i MPU og i Sundhedsudvalget, og Charlotte Kirchheiner erstatter Kristin Arendt i Økonomiudvalget.

Bent Fabnricius afløser Kristin Arendt i Hørsholm Kommunalbestyrelse. Arkivfoto

Bent Fabnricius afløser Kristin Arendt i Hørsholm Kommunalbestyrelse. Arkivfoto

Jan H. Klit, der i forvejen er formand for det særlige § 17, stk. 4-udvalg med betegnelsen Tryghedsudvalget, og medlem af Sundhedsudvalget, afstår sin plads i Sundhedsudvalget til suppleant Bent Fabricius.

"Jeg er glad for, vi kan fortsætte arbejdet med folk, der er inde i sagerne," siger borgmester Morten Slotved (K) til Ugebladet om rokaden med henvisning til, at MPU er et af de virkelig tunge udvalg i Hørsholm.

Charlotte Kirchheiner afløser Kristin Arendt i Økonomiudvalget.

Charlotte Kirchheiner afløser Kristin Arendt i Økonomiudvalget.

Byrådet skal på sit næste møde 26. november godkende rokaden.

41-årige Kristin Arendt, der har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2014 og i sin anden periode overtog formandsposten i MPU, meddelte i aftes, at hun ønsker orlov fra kommunalpolitik, fordi hendes nye job kræver meget af hendes tid.

Kristin Arendt har bedt om orlov fra det kommunalpolitiske arbejde frem til 1. marts. Det udløser en mindre rokade.

Kristin Arendt har bedt om orlov fra det kommunalpolitiske arbejde frem til 1. marts. Det udløser en mindre rokade.

Arendt er blevet ansat som ledelseskonsulent i Region Hovedstaden og skal blandt andet bruge kræfter på en opdatering af sundhedsplatformen.

Publiceret 06 November 2018 12:16

SENESTE TV