Hjertevarme Kesi dryssede stjernedrys på fantastisk RG-gymnasiefest. Foto: Privat

Hjertevarme Kesi dryssede stjernedrys på fantastisk RG-gymnasiefest. Foto: Privat

Kesi-feber:

Gymnasiefest med stjernedrys

Den danske stjerne gav fredag minikoncert på Rungsted Gymnasium

Køen var lang og tålmodigheden sat på prøve, men der var en god grund til, at festhumøret lige var en tand højere og smilet lidt større hos eleverne på Rungsted Gymnasium, da de fredag - og iklædt hiphoptøj - troppede op til temafest.

For der ventede dem nemlig intet mindre end en liveoptræden med stjernenavnet Kesi, som helt exceptionelt var hyret til spille en minikoncert midt i hiphop-festen.

"Og hvilken fest. Og hvilken fantastisk koncert Kesi gav. Der var ren Kesi-kærlighed fra scenen ned til eleverne, lige som der var kærlighed, blitzende mobiltelefoner og hiphophilsner den anden vej," fortæller gymnasiets uddannelsesleder Brian Dupont Larsen i en pressemeddelelse.

Rektor Ruth Kierkegaard var også med til hiphopfesten og hilste på aftenens store stjerne, Kesi. Foto: Privat

Rektor Ruth Kierkegaard var også med til hiphopfesten og hilste på aftenens store stjerne, Kesi. Foto: Privat

Inden koncerten havde der svirret rygter om en aflysning, da sangstjernen netop havde aflyst alle planlagte koncerter på grund af en operation for en cyste på stemmebåndet.

Men Rungsted Gymnasium havde åbenbart en særlig plads i hjertet hos den unge sangstjerne, der står bag hits som "Søvnløs", "Mamacita", "Su Casa" og "God dag".

Der var gang i festen på Rungsted Gymnasium. Foto: Privat

Der var gang i festen på Rungsted Gymnasium. Foto: Privat

"Gymnasiefesten sprudlede både før, under og efter Kesi-koncerten, hvilket ikke mindst den veloplagte DJ med overdådigt lys- og lydshow skal have æren for. Men over dem alle strålede de fantastisk glade elever, der afsluttede festen med respektfuld rundkreds - helt i Rungsted Gymnasiums ånd," oplyser Brian Dupont Larsen.

mt

Publiceret 12 November 2018 12:28

SENESTE TV