De tre veteraner Finn Andersen (yderst til venstre), Erling Drescher fra Hørsholm og Finn Staal Hansen fra Birkerød modtog i sidste uge, Den Kongelige Belønningsmedalje, efter 40 års tro tjeneste i Falcks Redningskorps. Foto: Karsten Bendix Jakobsen

De tre veteraner Finn Andersen (yderst til venstre), Erling Drescher fra Hørsholm og Finn Staal Hansen fra Birkerød modtog i sidste uge, Den Kongelige Belønningsmedalje, efter 40 års tro tjeneste i Falcks Redningskorps.

Finn belønnet efter 47 år:

"Jeg kan ikke klare, at se døde mere"

Forleden fik Finn Andersen Den Kongelige Belønningsmedalje efter 47 år som Falckredder

Af
Peter Mailand

68-årige Finn Andersen fra Kokkedal stoppede i sommer efter 47 år i Falcks Redningskorps på stationen i Brønsholm.

Da han startede startede som Falckredder i 1972, var datidens ambulancer meget anderledes indrettet end de er i dag, hvor ambulancerne nærmest er rullende operationsstuer, hvor der ydes 1. hjælp på vej til hospitalet. Ofte er det paramedicinere der sidder med i ambulancerne og de er indrettet med topmoderne udstyr som eksempelvis hjertestartere.

Sådan var det ikke, da Finn Andersen startede som Falck-redder 1. april 1972.

"Dengang kørte lægerne slet ikke med ud, og det kommunikationsudstyr vi havde var gamle radioer med en-vejs kommunikation ligesom walkie-talkier, som vi kaldte over og så kunne man bede vedkommende i den anden ende om at ringe til hospitalet og sige, at vi var på vej," husker han.

Men selvom ambulancen kom frem, så var det ikke altid, at patienten overlevede.

Patienterne døde

"Vi gjorde jo, hvad vi kunne for at redde patienterne, havde vi jo hverken det udstyr de andre forudsætninger, som man har i dag, og ofte døde patienterne i ambulancen, inden vi nåede til hospitalet," fortæller han.

Finn Andersen stoppede selv med at køre ambulance for ti år siden, men med tiden satte arbejdet med trafikuheld og ulykker sine spor.

"Jeg kunne ikke klare at arbejde med døde mere," siger han.

Men selvom Finn Andersen har set mange lig igennem , så har der også været mange positive oplevelser.

"Det var jo ligesom ens anden familie. Vi arbejdede jo i 24-timers vagter, så man kendte jo næsten sine kollegaer bedre end sin egen familie," siger han.

Jul og nytår på stationen

Også højtiderne har han fejrert med kollegerne på Falckstationen.

"Vi har jo også haft vagter sammen til jul og nytår, for stationen holder jo aldrig lukket," siger han.

Men i sommer stoppede Finn Andersen efter 47 år i tjenesten.

"Det er da lidt mærkeligt at stoppe efter et langt arbejdsliv," siger han.

I samme forbindelse blev Den Kongelige Belønningsmedalje, som uddeles efter 40 års tro tjeneste i Falcks Redningskorps uddelt til Finn Andersen, Erling Drescher fra Hørsholm og Finn Staal Hansen fra Birkerød.

I den anledning blev der afholdt en reception for både nuværende og tidligere kollegaer, hvor områdeleder Harald Kortland kunne fortælle,, at man ikke tidligere har overrakt tre medaljer på en gang til falckreddere og som udviklingen i dag tegner sig, nok heller ikke kommer til at opleve det fremadrettet.

Publiceret 15 November 2018 07:00

SENESTE TV