Når det kommer til økologi og kompost er Hørsholms borgere blandt de landets grønneste, viser ny undersøgelse fra GreenMatch. Foto: MostPhotos

Når det kommer til økologi og kompost er Hørsholms borgere blandt de landets grønneste, viser ny undersøgelse fra GreenMatch. Foto: MostPhotos

Hørsholm i top 3 over landets grønneste borgere

Hørsholmborgere scorer topkarakter i økologi og kompost, viser undersøgelse

Af
Morten Timm

Økologi og kompost er et hit hos Hørsholms borgere, der hører til blandt landets grønneste.

Det viser en ny undersøgelse fra GreenMatch, der som interesseorganisation arbejder for at skabe et grønnere Danmark.

I undersøgelsen lander Hørsholmsborgerne på en delt tredjeplads med Albertslund og Lejre, kun overgået af borgerne i København og lige efter Lyngby på andenpladsen.

Greenmatch har målt den grønne omstilling i landets kommuner indenfor seks kategorier - opvarmning, interesse, grønt flag, indbygger pr. bil, kompost og økologi - hvor der tildeles point på en skala fra 1-10.

Hørsholmborgerne scorer, ligesom i København og Lyngby, topkarakter i økologi, da over 20 procent af de indkøbte dagligvarer er økologiske, oplyser GreenMatch.

Hørsholm scorer også højt i kompostkategorien, da de kan hente gratis kompost i otte ud af årets 12 måneder, hvilken er den andenlængste tidsperiode.

Plads til forbedring

Den samlede scorer for Hørsholm er 30 ud af 60 mulige point, hvilket viser, at der fortsat er masser af plads til miljøforbedring.

Derimod scorer Hørsholm meget lavt i kategorien med 'Grønt Flag', da ingen af kommunens skoler har nogle (kun Hørsholm Lille Skole, der er privat). Derudover er der ikke mange af Hørsholms boligejere, der opvarmer deres huse med varmepumper, hvilket kun giver en score på 2 point i kategorien 'opvarmning'.

Generelt ligger de sjællandske borgere i toppen over at være grønne. Faktisk har der kun sneget sig dn jysk og en fynsk kommune med i top 10 på en henholdsvis 9. og 10. plads.

Jylland indtager suverænt bunden, hvor de 10 mindst grønne borgere alle er fra jyske kommuner. Den mindst grønne sjællandske kommune er Brøndby på en 79. plads ud af de 98 kommuner.

FAKTA

Hørsholm har scoret 30 GreenMatch-point og er på en 3. plads ud af Danmarks 98 kommuner.

Pointfordeling:

    Opvarming: 2 point

    Interesse: 4 point

    Grønt Flag: 1 point

    Indbygger pr. bil: 4 point

    Kompost: 9 point

    Økologi: 10 point

Kilde: GreenMatch

Publiceret 16 November 2018 11:00

SENESTE TV