De samlede vindere blev Team Spacefixers fra Hørsholm Skole. Pressefoto

De samlede vindere blev Team Spacefixers fra Hørsholm Skole. Pressefoto

Storstilet finaledyst i First Lego League

Over 200 elever fra Hørsholm, Rungsted og Usserød skole var samlet til dyst i robotbygning

Det var de helt store robotkampe, der blev udkæmpet sidste lørdag, da mere end 200 elever fra 6. klassetrin var samlet på Hørsholm Skole, hvor de fordelt på 16 hold over otte timer skulle dyste i viden- og kundskabskonkurrence "First LEGO League". Et tværfagligt projekt med hovedvægt på de naturvidenskabelige fag, dansk og matematik.

Eleverne, der kom fra både Rungsted Skole, Hørsholm Skole og Usserød Skole, skulle konkurrere i tre discipliner: Projektfremlæggelse, markedsføring og teknologi (robotbygning og programmering).

Med professionel DJ, filmhold der streamede til storskærm, livekommentering af robotkampene og stor kagebod var det fantastiske rammer, der var sat op på Hørsholm Skole, hvor næstformand for Børne- og skoleudvalget, Annette Wiencken, bød de mere end 300 tilhørere velkommen.

Skolen skal være sjov

Omkring 50 frivillige forældre var med til at være dommere og hjælpere på dagen. Og der er en helt særlig grund til, at skolerne samles om et arrangement som dette.

Over 200 elever fra tre skoler i Hørsholm var samlet for at dyste i kundskabs- og teknologiprojekt First LEGO League. Pressefoto

Over 200 elever fra tre skoler i Hørsholm var samlet for at dyste i kundskabs- og teknologiprojekt First LEGO League. Pressefoto

"Det skal være sjovt at gå i skole. Et helt skoleliv. Gør man det sjovt og spændende at gå i skole og øges elevernes fokus, koncentration og fordybelse, siger Henrik Højstrøm, afdelingsleder på Hørsholm Skole.

“Målet er naturligvis at understøtte elevernes læring og trivsel. De har konkurreret med højt fokus på tilegnelsen af viden, men også dyrket fællesskabet. Vores lærere har været sande rollemodeller ved at sprede deres egen begejstring videre til eleverne. Der er blevet knoklet, og alle som en, har leveret smil, glæde, og løst udfordringer med eleverne med overskud og nærvær".

Magisk stemning

Ifølge Henrik Højstrøm var der næsten en magisk stemning efter de mange timer intense dyster, da dommerne endeligt havde voteret færdigt og samlet resultater på tværs af discipliner, og klar til kåring.

"Det skal være sjovt at gå i skole. Et helt skolelv. Det er med til at øge elevernes fokus, koncentration og fordybelse," siger Henrik Højstrøm, afdelingsleder på Hørsholm Skole. Pressefoto

De samlede vindere blev Team Spacefixers fra Hørsholm Skole, og 6.Y løb med den helt store pokal og sikrede dermed en plads ved de skandinaviske mesterskaber, der afholdes i Oslo i starten af december.

Det er tredje år, at Hørsholm Skoles 6. årgang deltager i den internationale First LEGO League, der på verdensplan har deltagelse af 255.000 børn fra 80 lande.

mt

Publiceret 16 November 2018 15:15

SENESTE TV