5-årig Majse var med sin farmor forbi Bog & Idé for at hilse på Susse Wold, der straks gav den søde pige en kærlig krammer. Foto: Morten Timm

5-årig Majse var med sin farmor forbi Bog & Idé for at hilse på Susse Wold, der straks gav den søde pige en kærlig krammer. Foto: Morten Timm

Majse på fem får krammer af Susse Wold lige midt i boghandlen

Stjerneskuespilleren vil meget gerne møde og hilse på sine læsere og gjorde det fredag i Hørsholm

Af
Morten Timm

Det er en smilende og veloplagt Susse Wold, der fredag eftermiddag besøgte Bog & Idé i Hørsholm.

Hun sidder ved en stor stak af sin nyeste bogudgivelse “Bevægelse”, hendes anden biografi efter “Fremkaldt” (2008). Forud er gået en uge med promovering af bogudgivelsen for den 80-årlige skuespillerinde, men det er absolut ingen sur pligt.

“Jeg kan virkelig godt lide at komme ud og møde og hilse på læserne, og så elsker jeg boghandlere. At gå rundt at kigge. Når jeg kommer til en storby, er det første jeg gør, altid at besøge en boghandel. Det er altid passionerede mennesker, der kommer i en boghandel, og det synes jeg er spændende,” fortæller Susse Wold, mens hun signerer bøger for de mange, der er kommet forbi Bog & Idé for at hilse på skuespilleren.

Vild med Susse

En af dem er Annette Haldbæk fra Hørsholm, der har barnebarnet Majse på 5 år med. Hende kan Susse Wold ikke stå for og trækker hende om til sig og giver hende et kærligt kram. Men det gør ikke den lille pige det mindste starstruck at møde en af Danmarks største skuespillerinder. For hun kender hende ikke, siger hun bagefter. Men det gør farmor.

“Jeg er vild med Susse Wold og har også læst hendes første bog “Fremkaldelse”, og så var det rart at kunne hilse på hende og få en signatur,” fortæller Annette Haldbæk.

Indre og ydre bevægelser

I den nye bog “Bevægelser” fortæller stjerneskuespilleren om de af livets oplevelser, der har betydet noget for hende og lært hende noget.

“Den handler om de ting, der har bevæget mig og det der følelsesmæssigt har påvirket mig, når jeg har bevæget mig ud i verden,” siger Susse Wold til Ugebladet.

Publiceret 01 December 2018 09:30