Fredensborg vil gerne have modulvogntog til at køre uden om Fredensborg by. Det kræver tilladelse fra nabokommunen i Hørsholm. Arkivfoto: Morten Timm

Fredensborg vil gerne have modulvogntog til at køre uden om Fredensborg by. Det kræver tilladelse fra nabokommunen i Hørsholm. Arkivfoto: Morten Timm

Venstre i Hørsholm:

Modulvogntog skal ikke bruges i forhandling

Anne Ehrenreich ønsker ikke at koble modulvogntog og Cirkelhusgrund sammen

Af
Fred Jacobsen

Venstres repræsentant i Hørsholm Kommunes følegruppe til planerne omkring Cirkelhusgrunden er ikke med på, at Hørsholm skal lade en tilladelse til modulvogntog på Isterødvejen indgå i et politisk spil om Cirkelhusgrunden.

Anne Ehrenreich (V) bryder sig ikke om at koble modulvogntog og Cirkelhusgrund sammen. Arkivfoto

Anne Ehrenreich (V) bryder sig ikke om at koble modulvogntog og Cirkelhusgrund sammen. Arkivfoto

"Vi er ikke tilhænger af den strategi. Tingene skal behandles adskilt, da de ikke naturligt hænger sammen," siger Anne Ehrenreich til Ugebladet.

Det sker på baggrund af en artikel i Ugebladet 25. december, hvor viceborgmester Henrik Klitgaard (R) siger, at han, hvis det skulle blive nødvendigt, vil bringe modulvogntogene i spil for at beskytte Hørsholms handelsliv. Jan H. Klit (K), som sammen med Klitgaard og Anne Ehrenreich repræsenterer Hørsholm i følgegruppen, afviser i samme artikel ikke, at sådan en handel kan komme i spil. Men siger som Ehrenreich, at en mulig tilladelse til modulvogntog på Isterødvejen afhænger af de udestående undersøgelser.

"Venstre vil kun tillade modulvogntog, såfremt det er sikkert og Hørsholm friholdes for alle udgifter. I forhold til Cirkelhusgrunden støtter vi at NGG bliver i området og at det i øvrigt udvikles fornuftigt og med hensyn til naboer og detailhandlen i Hørsholm," understreger Anne Ehrenreich.

I forbindelse med det seneste Landsplandirektiv for hovedstadsområdet er Cirkelhusområdet udpeget til ny bymidte - på trods af indsigelse fra Hørsholm - er Hørsholm og Fredensborg kommuner blevet enige om at nedsætte en følgegruppe med politikere og embedsfolk fra begge kommuner.

Sideløbende arbejder Fredensborg Kommune på at få op til 25 m lange modulvogntog til at køre uden om Fredensborg by. Det kræver, at de kører over Isterødvejen i Hørsholm Kommune, hvilket kræver kommunens tilladelse.

Sagen blev senest behandlet i Hørsholms Miljø- og planlægningsudvalg i september, hvor den blev udsat for at få foretaget flere undersøgelser.

Publiceret 01 January 2019 11:30

SENESTE TV