Fra mandag er der tidsbegrænsning på p-pladser bag gågaden mellem kl. 10 og 18 på hverdage og 10-14 lørdage.

Fra mandag er der tidsbegrænsning på p-pladser bag gågaden mellem kl. 10 og 18 på hverdage og 10-14 lørdage. Arkivfoto

Parkering:

Tidsgrænse og intelligente skilte

Fra mandag er der tre timers parkering på del af p-pladserne ved Kammerrådensvej

Fra og med mandag 14. januar kommer der tidsgrænser på nogle af parkeringspladserne ved Kammerrådensvej.

På hverdage mellem kl. 10 og 18 og lørdag mellem kl. 10 og 14 bliver der indført en tidsbegrænsing på tre timer på de to parkeringsrækker, der ligger tættest på gågaden. På øvrige tider er der fri parkering ligesom på den resterende del af parkeringspladsen. Skilte vil vise, hvilke pladser der er restriktioner på.

”Renoveringen af parkeringspladsen er afsluttet og er tilbage i fuld funktion. Restriktionen på de to rækker indføres for at tilgodese kunderne, så pladserne tættest på butikkerne ikke optages af eksempelvis butikkernes personale, som holder der hele dagen," fortæller leder af Vej og Park, Charlotte Skov, der også i en pressemeddelelse oplyser, at restrktionerne er indført på bagrrund af ønsker fra gågadeforeningen.

Intelligente skilte

Tidsbegrænsningen er ikke eneste ændring i de hørsholmske parkeringsforhold. I løbet af foråret bliver der opsat intelligente skilte, der på Rungstedvej og Hørsholm Allé vil henvise til ledige p-pladser og kan modvirke, at folk kører forgæves efter et sted at sætte køretøjet.

Selve Kammerrådensvej får ny asfalt i forsommeren, og der opsættes informationstavle om den tidligere galgebakke på parkeringspladsen.

Publiceret 10 January 2019 16:00