Efter en turbulent periode kan Rungsted private Realskole nu glæde sig over, at være blandt landets 20 bedste skoler, målt på undervisningseffekt.

Efter en turbulent periode kan Rungsted private Realskole nu glæde sig over, at være blandt landets 20 bedste skoler, målt på undervisningseffekt. Arkivfoto

Ny analyse:

RpR i toppen over landets bedste skoler

Kriseramte Rungsted private Realskole har øget sin positive undervisningseffekt, viser ny CEPOS-analyse

Af
Morten Timm

Trods krise med lukkethed om den tidligere skoleleder René Leiholms pludselige stop i juni, lærerflugt efter sommerferien og splittelse i forældregruppen, så klarer Rungsted private Realskole (RpR) sig imponerende flot, når det kommer til den såkaldte undervisningseffekt.

Her indtager RpR en delt 13. plads for 2017/2018, viser en aktuel analyse fra tænketanken CEPOS. Den lokale privatskole har ovenikøbet løftet sig fra 2015/2016 og 2016/2017.

Undervisningseffekt er udtryk for, hvor meget skolen løfter elevernes faglige niveau. Med andre ord skolens evne til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund.

Stort spring til Hørsholms skoler

I alt er godt 1.400 skoler med i analysen, og sammenligner man RpRs placering med Hørsholm øvrige skoler, så er der noget af et spring ned til de fire kommuneskole.

Bedst placeret er Vallerødskolen (i øvrigt sammen med byens anden privatskole Hørsholm Lille Skole), men først på en delt 505. plads..

Usserød Skole er endt på en delt 636. plads, Hørsholm Skole nummer 788, mens Rungsted Skole kommer helt nede som nummer 931.

I en pressemeddelelse siger forskningschef Henrik Christoffersen, CEPOS, om analysen:

"Der er stor forskel på, hvor gode de enkelte skoler er til at løfte deres elever. Og i vid udstrækning er der tale om, at det er de samme skoler, der år efter år formår at løfte deres elever, mens det omvendt generelt er de samme skoler, der har vanskeligere ved at magte opgaven."

Sportsefterskole på vej op

Ifølge forskningschefen er der generelt på landsplan en tendens til, at privatskolerne er bedre til at løfte deres elever end folkeskolerne.

"Det gælder også, når man tager højde for de socioøkonomiske forskelle, der eksisterer i elevsammensætningen på skolerne. Efterskolerne har til gengæld noget at rette op på. De er suverænt den skoletype, der har sværest ved at løfte deres elever, oplyser Henrik Christoffersen.

En undtagelse er tilsyneladende Sportsefterskolen Sjælsølund i Hørsholm, som kommer ind på en 176. plads over listens 1.419 skoler - og de har øget deres undervisningseffekt, det såkaldte UE-tal, fra -0,4 til 0,4.

Jo højere et tal over nul, jo bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Altså positiv undervisningseffekt, Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling. Negativ undervisningseffekt.

Det gælder fx. både Hørsholm Skole (-0,1) og Rungsted Skole (-0,2).

Skolereform har ikke givet løft

Her ligger Rungsted private Realskole med et UE-tal på 0,9, og det er steget fra 0,6 i de foregående år. Vallerødskolen og Hørsholm Lille Skole ligger begge på 0,1, mens Usserød Skole lander på 0.

Bedste undervisningseffekt har Dyhrs Skole i Slagelse med et UE-tal på 1,2, mens Nysted Efterskole i Guldborgsund ligger i bund med et på minus 2.

Her er CEPOS' liste over de lokale privat- og folkeskoler i Hørsholm.

Her er CEPOS' liste over de lokale privat- og folkeskoler i Hørsholm.

CEPOS' forskningschef mener desuden, at analysen viser, at den seneste skolereform ikke har løftet undervisningseffekten.

"Her fem år efter at folkeskolereformen blev indført, er der ikke noget, der tyder på, at den har haft nogen nævneværdig effekt på undervisningseffekten. Det er skuffende," udtaler han i en pressemeddelelse.

FAKTA om beregning af undervisningseffekt

    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har gennem en årrække beregnet såkaldte socioøkonomiske referencer for grundskolerne i Danmark.

    Disse tal sammenstiller elevernes præstationer ved afgangsprøverne i 9. klasse med et udtryk for elevernes socioøkonomiske baggrund.

    Den socioøkonomiske baggrund hos afgangseleverne på de enkelte skoler omsættes her til et udtryk for forventede karakterpræstationer ved afgangsprøverne, givet at skolen giver eleverne et gennemsnitsligt fagligt løft set i forhold til et større antal socioøkonomiske karakteristika.

    På nogle skoler leverer eleverne rent faktisk bedre afgangsresultater end forventet, og man kan da tale om, at skolen har en positiv undervisningseffekt. På andre skoler gør det modsatte sig gældende.

    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet en fyldig teknisk redegørelse for metoden til beregning af de socioøkonomiske referencetal.

Publiceret 29 January 2019 16:30