For nogle år siden fik Usserød Skole overrakt Grønt Flag fra Friluftsrådet. Nu skal der spares, og det koster blandt lejrskolen for 6. klasserne.

For nogle år siden fik Usserød Skole overrakt Grønt Flag fra Friluftsrådet. Nu skal der spares, og det koster blandt lejrskolen for 6. klasserne. Arkivfoto

Forældre vil redde aflyst lejrskole

Erik Hylleberg, far til to piger i 6. klasse på Usserød Skole, opfordrer forældre til at hjælpe med privat funding

Af
Morten Timm

"Jeg har forståelse for, at kommunen skal spare, men output'et er noget hø. Og jeg synes, at skære lejrskolerne væk er meget kritisk, fordi det alene rammer hele 6. klassetrin".

Det mener Erik Hylleberg, der er kontaktforælder og har to døtre gående i 6. klasse på Usserød Skole.

"Jeg er ret glad for vores skole, men det er en anelses fattigt, at 6. klassetrin ikke får en erstatningstur og dermed en årgang, der forlader Usserød Skole uden en femdages lejrskole. Det vil jeg ønske kunne være anderledes," siger Erik Hylleberg.

Derfor forsøger han nu at få pårørende og andre interesserede til at bakke op, så elevernes lejrtur kan gennemføres. Eventuelt via noget funding.

Teambuilding for eleverne

Usserød Skole sparer 130.000 kroner ved at aflyse lejrskolerne for 6. klasserne.

"Men det er en vigtig ting for eleverne, og det er jo teambuilding og en helt anden klasse, der kommer tilbage fra lejrskole," forklarer Erik Hylleberg.

Sammen med andre kontaktforældre vil han nu skrive ud til skolens forældre - og opfordrer dem også til at komme med alternative forslag til ting, der kan gøres for børnene. Samtidig inviteres til et møde for 6. klassetrin.

Skoleleder på Usserød Skole, Flemming Boel, kalder det en usædvanlig situation, hvis forældre går ind og betaler skolen for brug af lærere.

Største udgift til en en lejrskole er lærertimer, og det vil i givet fald været noget, der skal tages op i skolebestyrelsen, oplyser Flemming Boel.

Publiceret 08 February 2019 15:30