Gorm Skånstrøm har været Hørsholms julemand i over 25 år, og de seneste år har åbnet julemandens hus for byens børn.

Gorm Skånstrøm har været Hørsholms julemand i over 25 år, og de seneste år har åbnet julemandens hus for byens børn. Foto: Peter Mailand

Hørsholms julemand fylder 70 år

Gorm Bjelke Skånstrøm - kendt fra Kringles Corner i Hørsholm Midtpunkt - har været vidt omkring i sit lange liv

Af
Morten Timm

Manden bag Kringles Corner og Hørsholms julemand i over 25 år kan fejre sin 70 års fødselsdag tirsdag 19. februar.

Der er naturligvis tale om Gorm Bjelke Skånstrøm - født i 1949 i Hørup ved Slangerup og opvokset på Strandboulevarden på Østerbro i København.

Han startede i tjenerlærer i restaurant "7 små hjem" i 1965 og arbejdede som ungtjener på Søllerød kro og Kystens Perle i Snekkersten.

Jorden rundt i to år

Han stod også til søs og i det meste to år sejlede han jorden rundt med krydtogtsgæster som steward på Norsk Amerika Line M/S Bergensfjord.

Dernæst fulgte en årrække i 1970'erne på Rungsted Kro for den stadig unge Gorm, der også bosatte sig lokalt.

Var et smut som tjener på Bjælkestuen og PostPuppen i Kgs. Lyngby, inden han vendte tilbage igen til lokalområdet og lavede "Gor`met" smørrebrød på Vester Stationsvej i Rungsted.

Han nåede også at være restaurantchef på Copenhagen Corner i København i tre år, inden han i 1987 startede forpagtning af "Pandekagehuset", senere "Kringles Corner" i Hørsholm Midtpunkt gennem 12 år. Det var også i Midtpunkt, at Gorm også var byens store julemand i mere end 25 år.

Årets julemand

Arbejdsmæssigt sluttede han i 2011 efter 12 år som operatør på Coloplast i Kokkedal.

Men julemandshvervet er fortsat, og i 2012 blev Gorm Bjelke Skånstrøm kåret som "Årets julemand i Danmark" af Dyrehavsbakken og Dansk Julemandslaug.

Han har fire gange været i Japan med fru Kirsten (nissemor) for at underholde syge børn på hospitaler, sidst i 2018. Og så har han de seneste år åbnet julemandens hus i december hjemme i privaten på Slotsbakken.

Fritiden går med masser af svømming, lystfiskeri og golf. Og så er Gorm Skånstrøm stor ishockeyfan.

Sammen med fru kirsten har han to døtre, to svigersønner og tre dejlige børnebørn.

Gorm og Kirsten Skånstrøm er i øvrigt hjemme på den runde dag.

Publiceret 13 February 2019 08:00