Julen er forlængst forbi, men lysene i Gågaden lyser stadig - og gør det hele døgnet. Det er en fejl, erkender Erik Lyngsøe fra gaden og har nu slukket for hovedafbryderen i denne omgang.

Julen er forlængst forbi, men lysene i Gågaden lyser stadig - og gør det hele døgnet. Det er en fejl, erkender Erik Lyngsøe fra gaden og har nu slukket for hovedafbryderen i denne omgang. Arkivfoto

Tændt hele døgnet:

Koks i gågadens julebelysning

Gågaden venter på, at Juleministeriet kommer forbi og tager belysningen ned

Af
Morten Timm

Flere borgere har bemærket, at der har været fuldt blus på Gågadens julebelysning i de seneste par uger af februar.

Ugebladet satte sig i dag tirsdag for at finde et svar, og fra Gågadeforeningens bestyrelse kunne forretningsdrivende Erik Lyngsøe oplyse, at der er noget i stykker i den elektriske styringsmekanik.

"Vi tror, at det er tænd-og-sluk uret, der er gået i stykker. Vi har forsøgt at stille på det, men uden vi kunne få det til at fungere," oplyser Erik Lyngsøe og tilføjer, at de har meldt fejlen til Juleministeriet, som står opsætning og nedtegning af gadens julebelysning.

"Vi tror, at det er tænd-og-sluk uret, der er gået i stykker, og vi har meldt fejlen til Juleministeriet, der står opsætning og nedtagning," oplyser Erik Lyngsøe fra Jens Lyngsøe Interieur A/S. Arkivfoto

Normalt er julebelysningen tændt i tidsrummet kl. 13 til 22 om aftenen - og det lyser fra slut november til starten af februar.

"Meningen var, at julebelysningen skulle være taget ned i starten af februar, men jeg ved ikke, hvorfor det ikke er sket. Vi må rykke Juleministeriet," siger Erik Lyngsøe.

Efter Ugebladets henvendelse fandt den lokale butiksejer dog hurtigt hovedafbryderen til belysningen og har nu slukket for lyset.

Julebelysningen bliver sat op i november og pillet ned i starten af februar, men det er ikke sket endnu.

Julebelysningen bliver sat op i november og pillet ned i starten af februar, men det er ikke sket endnu. Arkivfoto

Det er Gågadeforeningen selv, der har betalt for strømforbruget.

Publiceret 19 February 2019 16:17