Det omstride område kort efter at kommunen rykkede ud med buskrydder og motorsav.

Det omstride område kort efter at kommunen rykkede ud med buskrydder og motorsav. Foto: Morten Timm

Kommunens direktører:

Ville vise 'Skoven' var deres

'Massakren' på det omstridte areal ved Hørsholm Lille Skole var også en markering fra Hørsholm Kommunes side

Af
Fred Jacobsen

En af de store historier her i Ugebladet sidste efterår var det, der er blevet kaldt 'massakren' på 'Skoven' og æbleplantagen nær Hørsholm Lille Skole.

Folk fra materielgården rykkede ud midt i skolernes efterårsferie og gik løs på buske og træer med buskrydder og motorsav. En fremgangsmåde, der forargede mange, fordi det skete på et tidspunkt, hvor det var en kendt sag, at striden mellem Hørsholm Kommune og Hørsholm Lille Skole vil blive afgjort i en retssal.

Det er den så på vej til at blive nu, og på sagens andendag i retssal I i Retten i Helsingør torsdag blev 'massakren' rullet op igen.

For det er centralt for Hørsholm Lille Skole at overbevise retten om, at kommunen ikke holdt det omstridte område ved lige, mens kommunen omvendt hævder, at det har de gjort i alle de godt 40 år, Hørsholm Lille Skole har eksisteret.

Et ekstra nøk

Kommunens behov for at markere, at ejendommen var deres fik et ekstra nøk på en dag på et direktørkontor på rådhuset, hvor kommunaldirektøren og direktør for by- og ejendomsudvikling,miljø og teknik, Ole Stilling, enedes om, at der skulle ske noget.

"Vi skal vise, at vi ejer ejendommen. Med vedligehold og med vores tilstedeværelse," fortalte Ole Stilling i vidneskranken om den konklusion, de to direktører nåede frem til.

Ole Stilling, direktør i Hørsholm Kommune.

Ole Stilling, direktør i Hørsholm Kommune.

Og skred til handling: Sammen med den forholdsvis nyansatte driftsleder på materielgården, Christian Thor Schlichting, tog Ole Stilling ud for at se på området - forud for at Schlichtings folk gik i gang med at rydde området.

Vidne med hukommelsestab

Det huskede Christian Thor Schlichting godt. Mindre frisk var hans hukommelse, da han af Hørsholm Lille Skoles advokat Jens-Ole Dehn-Toftehøj blev spurgt, hvad han kunne huske fra den samtale, han havde med et af skolens vidner.

Vidnet, den tidligere elev og vikar, Jacob Schougaard, havde på retssagens førstedag fortalt, at han torsdag 18. oktober - i efterårsferien - så to mænd i færd med buskrydder og motorsav i området og fik efter forespørgsel at vide, at der var tale om en almindelig vedligeholdelse.

Den købte Schougaard ikke uden videre, og en af mændene fik tilkaldt driftsleder Christian Thor Schlichting. Da han ankom, bekræftede han over for Jacob Schougaard, at arbejdet var almindelig vedligeholdelse og at der skulle fældes syge træer.

"Det var risikotræer. I mit liv er et menneskeliv mere værd end et træliv," forklarede han i vidneskranken.

Vidnet fortalte, at han ikke troede på Schlichtings forklaring om træernes tilstand og forsøgte blandt andet at overbevise driftslederen om, at træet ikke var sygt, ved at banke på det. En samtale, Christian Thor Schlichting ikke huskede.

"Jeg lagde ikke særlig meget vægt på samtalen. Jeg var fokuseret på vedligeholdet. Men jeg har fået en ubehagelig telefonopringning senere," forklarede driftslederen, der i øvrigt kom ind i retssalen med dele af en træstamme (et frugttræ, red.) over nakken for at vise og forklare retten om træets tilstand.

"Var du bekendt med, at der var en retssag?", ville kommunens advokat, advokatfuldmægtig Cristian Høgh Cold, vide.

"Det husker jeg ikke," lød svaret. Han huskede heller ikke, om retssagen blev nævnt i de samtaler, han havde med folk på stedet, og husker heller ikke, hvem han havde samtaler med.

"Jeg kan ikke huske noget fra den samtale," lød det fra Christian Thor Schlichting, der kun husker, at han "talte med nogle, én eller to".

Knud Breum kom

Materielgårdens tidligere driftsleder, Knud Breum, vidnede og forklarede, at han "100, nærmere 200" gange i sin tid i kommunen havde været på Hannebjerg for at tilse området.

"Vi har passet det hele vejen rundt, klippet hæk, fældet træer, ryddet op ved stormfald," forklarede Knud Breum, der også spillede en central rolle på retssagens førstedag.

Her viste advokat Jens-Ole Degn-Toftehøj et foto af Breum til vidnerne. Ingen af dem kendte ham imidlertid eller havde set ham i området i dette forsøg på at dokumentere over for retten, at Hørsholm Kommune ikke har holdt sin ejendom vedlige, som den hævder.

Afgrundsdyb uenighed

I sin procedure fastholdt Hørsholm Lille Skole at have vundet hævd over området, skal vinde brugshævd over det eller få retten til at bestemme, at kommunen ikke må bygge på området.

Hørsholm Kommune hævder fortsat, at ingen af delene kan komme på tale.

Uenigheden er også afgrundsdyb, når man skal slås fast, hvilken værdi sagen han. Sagens værdi har indflydelse på sagens omkostninger.

Hørsholm Lille Skole omregnede de 99.000 kr., grunden i 1969 blev solgt for til 793.000 kr. i nutidskroner og mener, det er det, man slås om. Hørsholm Kommune mener, sagen er 27 millioner kroner værd. Det beløb, de har solgt Hannebjerggrunden - inkl. 'Skoven' og æbleplantagen på 2.881 kvadratmeter - for til Hannebjerglund ApS, der vil bygge 25-30 boliger på 110-140 kvadratmeter med Dorte Mandrup som arkitekt. Boligerne skulle efter planen stå færdige i 2020.

Dommer Mette Frimodt Hansen bebudede, at der vil blive afsagt dom i sagen 11. april.

Publiceret 01 March 2019 07:00