Frederik Olson og køkkenchef Jan Vestergaard står for de kulinariske oplevelser i den nye restaurant

Frederik Olson og køkkenchef Jan Vestergaard står for de kulinariske oplevelser i den nye restaurant "The Lounge" på Rungstedgaard. Foto: Morten Timm

Ny restaurant:

Afslappet og bæredygtig a la carte på Rungstedgaard

Restaurant The Lounge byder inden for på Rungstedgaard

Af
Morten Timm

Med 'The Lounge' har Hørsholm fået sig en ny a la carte restaurant. I spidsen står Rungstedgaard-køkkenchef Jan Vestergaard og souschef Frederik Olson - og det er netop på det historiske hotel- og konferencested på Rungsted Strandvej overfor havnen, at du kan dig få nye gastronomiske oplevelser.

Bæredygtighed og økologi med fokus på sæsonens råvarer er de centrale nøgleord for den nye restaurant, som får sin egen forsyningskilde - i form af en nyanlagt økokologisk have på 1.110 m² med hele 82 forskellige afgrøder og spiselige blomster.

"Vi vil gerne give vores gæster en oplevelse at komme her - i hyggelige og rolige omgivelser samt i en afslappet stemning, hvor man har råd til at spise. Og det vil vi servere er helt sikkert noget, man ikke lige spiser derhjemme," fortæller Jan Vestergaard og Frederik Olson, der glæder sig til at byde Hørsholmborgerne indenfor i det intime og sanselige spiserum med udsigt til Øresund og Rungstedgaards store græsplæne. Og restaurant gæsterne er også velkommen til at besøge den økologisk have.

Rungstedgaard-køkkenchef Jan Vestergaard og souschef Frederik Olson foran den nyanlagte økokologisk have på 1.110 m², hvor der sået og plantet 82 forskellige afgrøder.

Rungstedgaard-køkkenchef Jan Vestergaard og souschef Frederik Olson foran den nyanlagte økokologisk have på 1.110 m², hvor der sået og plantet 82 forskellige afgrøder. Foto: Morten Timm

Med mange overnattende gæster i Rungstedgaards i alt 141 værelser manglede stedet netop en a la carte-restaurant, og sidste år indrettede og åbnede de 'The Lounge', men gæster udefra - og ikke mindst de lokale - er mere end velkomne til at komme ind fra gaden, siger Jan Vestergaard.

De kører med en dagens 4-retters menu til 395 kroner og har ved siden et la carte-menukort, der varierer efter sæsonen. Udover at gå efter bæredygtighed med flere grønsager og mindre kød - henter de så meget af de økologiske råvarer fra nærområder - og følger filosfien med 'no waste'.

"Men selvfølgelig er vi på ingen måde hellige," siger de to, der har i alt 24 pladser i 'The Lounge' og holder åbent mandag til lørdag.

Publiceret 20 March 2019 07:00