Antallet af udbudte boliger i Hørsholm Kommune er ifølge boligsiden.dk steget fra 2014 og til nu.

Antallet af udbudte boliger i Hørsholm Kommune er ifølge boligsiden.dk steget fra 2014 og til nu. Foto: AdobeStock

Flere huse til salg i Hørsholm

Nye udbudstal fra Boligsiden.dk viser, at der ultimo februar var 181 huse til salg i Hørsholm. Tre procent flere end for blot fem år siden. For hele Nordsjælland er der færre huse til salg

Kigger du på hus i Hørsholm, så er der blevet flere ejendomme at vælge i mellem.

Det viser de nyeste fra Boligsiden.dk.

For mens der generelt er blevet færre huse til salg i Nordsjælland - lige nu omkring 2.500 huse - så går tendensen den modsatte vej i Hørsholm, Rudersal og Lyngby-Taarbæk kommuner, der over de sidste fem år har oplevet et større udbud af huse til salg.

I Hørsholm var der ultimo februar 181 huse til salg. Det er tre procent flere end i 2014.

Sammenligner man udbuddet i hele Nordsjælland der tale om et fald på 7,6 procent i perioden fra februar 2014 til februar 2019. Det viser tal fra Boligsiden.dk.

”Ser vi på udbuddet på husmarkedet i Nordsjælland de seneste fire år har det ligget nogenlunde stabilt, men fordi renten faldt ganske markant i begyndelsen af 2015, er der et skifte, når vi sammenligner med 2014. Efter rentefaldet blev det nemmere at sælge dyrt, og det var et afgørende incitament til at sætte huset til salg”, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Antal villaer og rækkehuse i udbud i Hørsholm Kommune. Kilde: Boligsiden.dk

Antal villaer og rækkehuse i udbud i Hørsholm Kommune. Kilde: Boligsiden.dk

Minimal udvikling

Siden i sommer har huspriserne i Nordsjælland udviklet sig minimalt, og det forudser Birgit Daetz kommer til at påvirke udbuddet fremadrettet:

”Når priserne flader ud, eller ligefrem falder, som vi har set dem gøre siden nytår, begynder sælgerne at overveje, om det bedre kan betale sig at vente med at sælge. Samtidig tænker man som køber, at der er en risiko for, at værdistigningen henover de kommende år vil være minimal, og det kan resultere i mere tilbageholdenhed på markedet.”

Antal villaer og rækkehuse i udbud i Fredensborg Kommune. Kilde: Boligsiden.dk

Antal villaer og rækkehuse i udbud i Fredensborg Kommune. Kilde: Boligsiden.dk

FAKTA

Antal udbudte huse til salg

Feb. 2014 -- Feb. 2019 -- Ændring

Nordsjælland 2.762 -- 2.552 -- -8%

Allerød 111 -- 102 -- -8%

Egedal 255 -- 200 -- -22%

Fredensborg 227 -- 207 -- -9%

Frederikssund 340 -- 262 -- -23%

Furesø 159 -- 155 -- -3%

Gribskov 302 -- 290 -- -4%

Halsnæs 214 -- 157 -- -27%

Helsingør 344 -- 372 -- 8%

Hillerød 228 -- 210 -- -8%

Hørsholm 176 -- 181 -- 3%

Rudersdal 406 -- 416 -- 2%

Lyngby-Taarbæk 142 -- 159 -- 12%

Gentofte 315 -- 310 -- -2%

Publiceret 22 March 2019 09:51