Christianshusvejs beboere var allerede sidste sommer ude med illustrationer af, hvad et boligbyggeri i forbindelse med Cirkelhus-projektet vil gøre ved deres kvarter. Her en vision af, hvordan det kunne se ud fra nr. 89.

Christianshusvejs beboere var allerede sidste sommer ude med illustrationer af, hvad et boligbyggeri i forbindelse med Cirkelhus-projektet vil gøre ved deres kvarter. Her en vision af, hvordan det kunne se ud fra nr. 89.

Almene boliger ved Bakkehusene og Christianshusvej:

De står ikke øverst på kommunens ønskeliste

Der er mange andre projekter i gang og det virker som voldsomt mange boliger, mener konstitueret udvalgsformand Jan H. Klit om de to omstridte boligprojekter

Af
Fred Jacobsen

Der er bred opstandelse blandt beboerne i Hørsholm Kommunes nordlige boligkvarterer Bakkehusene og Christianshusvej, som er alt andet end glade for udsigten til at blive naboer til henholdsvis 131-146 ('Bakkehusene') og 163 nye boliger i op til 4 etagers højde ('Skovhusene').

Dels frygter de at så mange boliger på forholdsvis få kvadratmeter ændrer deres områder totalt, de frygter for inbliksgener fra de høje bygninger, tæt trafik i de ellers rolige omgivelser - og de er også bekymrede for kommunens i forvejen anstrengte økonomi, fordi den jo skal stille grundkapital til rådighed, hvis der er tale om almene boliger, som det er på tale med 'Bakkehusene'.

Behovet er der, men...

Jan H. Klit (K), konstitueret formand for Miljø- og planlægningsudvalget (MPU) i partifællen Kristin Arendts orlovsperiode, er som udgangspunkt positiv over for flere boliger i Hørsholm Kommune. Han mener dog ikke, at almene boliger står øverst på ønskelisten. Ikke på hans egen i hvert fald.

"Der er et behov, ingen tvivl om det. Personligt mener jeg dog, at vi ligger på et ordentligt niveau, når det gælder almene boliger. Det er jo også derfor, vi har friholdt PH Park for almene boliger," siger Klit til Ugebladet.

Fordel for første rækker

Konkret mener han om Bakkehus-projektet, som det foreligger nu, at det er "voldsomt med så mange boliger" lige netop der. Han ser dog også fordele for beboerne.

"Der kommer en støjmur som del af byggeriet, som længe har været et ønske for beboerne, men som strandede på grundejerens modstand. Og så vil boligerne tage yderligere støj fra Helsingørmotorvejen. For mig at se bliver Bakkehusenes første og anden række ud mod motorvejen mere attraktive," mener Jan H. Klit og understreger, at begge byggeplaner er på et meget tidligt stadie, hvor intet er besluttet.

Er ikke prioriteret

Og står det til udvalgsformanden Jan H. Klit, bliver det heller ikke projekter, der nyder fremme lige med det samme.

"Dette mulige projekt er p.t. efter min opfattelse lavt politisk prioriteret, ikke mindst set i lyset af vores mange andre projekter, der kører lige nu i vores kommune," skriver Jan H. Klit blandt andet i et debatindlæg som svar på de mange indlæg, der i den seneste tid har været om byggeplanerne.

Skudt til hjørne

Sagen har været politisk behandlet på mødet i MPU i januar, hvor Nord Partners og deres arkitekter Holscher Nordbergs planer blev drøftet. Tidligere - i maj sidste år - havde Nord Partners på et første borgermøde fortalt om deres visioner for området vest for Christianshusvej ('Skovhusene') i forbindelse med udvikling af Cirkelhusgrunden. Det fik Chistianshusvejs beboere til at gå ud i offentligheden med deres bekymringer om hvad så mange og voldsomme boliger ville gøre ved deres kvarter.

Udvalget skød på det møde reelt sagen til hjørne ved at udtrykke "bekymring for omfanget af projektet 'Skovhusene' og for administrationens forhåndenværende ressourcer til at løse opgaverne."

Processen blev dog ikke sat i stå af den grund: Der er udarbejdet startredegørelser (en trin før en lokalplan. red.) for begge projekter, og der skal derud over udarbejdes en boligbehovsanalyse, som muligvis - eller ikke -bekræfter en af begrundelserne, Hørsholm Kommune skulle have for at gå ind i projektet.

Lang ventetid

Joacim Bruus-Jensen, partner i Nord Partners og selskabets frontfigur i de to omstridte byggeprojekter, slår i sin argumentation netop på et behov for almene boliger.

"I Hørsholm er ventetiden på almene boliger mellem fem og 30 år. Det er lang tid, hvis man som nyansat skolelærer gerne vil finde en god og prisbillig bolig i Hørsholm Kommune. En almen bolig er et godt afsæt til senere at købe en bolig i kommunen. Er man først bosat i anden kommunen, flytter man sjældent til byen når børnene er i skole," skriver han blandt andet i et debatindlæg i Ugebladet. Og tilføjer:

"Hørsholm har arbejdet bevist med at ville brande sig som en kommune for børnefamilier, men kæden hopper af, hvis kommunen ikke kan tilbyde boliger til en realistisk pris. Så boligprojektet er et kærkomment supplement til boligsammensætningen i kommunen," skriver Joacim Bruus-Jensen.

Boliger i balance

Og boligsammensætningen er vigtig, mener Jan H. Klit.

"Kommunen har en interesse i boliger, og behovet for almene boliger er det også. Der er 200 på akutlisten lige nu, så behovet er i og for sig umætteligt. Vi skal dog ikke overplastre det hele med den slags. Der skal være en balance," lyder det fra den konstituerede udvalgsformand.

Publiceret 06 April 2019 10:00