Ved at lancere den nye hjemmeside, mener borgmester Morten Slotved, at man giver børnefamilierne mulighed for at lære byen bedre at kende.

Ved at lancere den nye hjemmeside, mener borgmester Morten Slotved, at man giver børnefamilierne mulighed for at lære byen bedre at kende. Pressefoto

Hørsholm byder tilflyttere velkommen på ny hjemmeside:

Vi kan godt prale med vores by

Med salget af PH Park og et øget fokus på Hørsholm som attraktivt sted at bo, har kommunen netop lanceret en tilflytterhjemmeside

Hørsholms politikere har i mange år haft fokus på at få flere - især børnefamilier - til at flytte til kommunen.

Nu skal en ny hjemmeside - flyttil.horsholm.dk - gøre det nemt og overskueligt for kommende borgere at finde ud af, hvorfor Hørsholm er et attraktivt sted at bo - og hvorfor - som kommunen selv hævder i en pressemeddelelse - er det bedste sted at vokse op.

Hjemmesiden er målrettet børnefamilier, men det er ikke tanken, at børnefamilierne udelukkende skal have kig på det kommende attraktive boligområde PH Park, når udenbys familier går i boligtanker, men hele Hørsholm Kommune.

"Allerede inden for ganske få år ønsker Hørsholm Kommune at sige velkommen til 1000 nye borgere - blandt andet med PH Park som væsentlig motor for udviklingen. Men 1000 borgere kommer ikke af sig selv, og hvis vi ikke gør noget, vil antallet af borgere i den erhvervsaktive alder falde betydeligt," siger konservativ borgmester Morten Slotved i en pressemeddelelse.

Bedre til at prale

Han fortsætter:

"Derfor er det også kommunalbestyrelsens opgave at arbejde aktivt for at trække flere borgere til byen. Det gør vi helt klart med attraktiv byudvikling, og det er vi godt i gang med. Men vi skal også blive bedre til at prale med vores skønne by og fortælle børnefamilier i hovedstadsområdet, at Hørsholm Kommune er det bedste sted at vokse op."

Ved at lancere den nye hjemmeside, mener borgmesteren, at man giver børnefamilierne mulighed for at lære byen bedre at kende.

Flere nytilflyttede børnefamilier fortæller om deres oplevelse som Hørsholmborgere og nye kommune.

Flere nytilflyttede børnefamilier fortæller om deres oplevelse som Hørsholmborgere og nye kommune. Pressefoto

flyttil.horsholm.dk er bygget op af fakta og budskaber om kommunen samt portrætter af tre Hørsholm-familier, som hver især fortæller, hvordan det er at bo i Hørsholm.

"Det har været vigtigt at give plads til andre stemmer end kommunens for at budskaberne opleves endnu mere troværdige og autentiske. Familiernes historier og eksempler kommer lige fra hjertet, og det håber vi kan mærkes blandt andre børnefamilier som er målgruppen," slutter Morten Slotved af i pressemeddelelse.

Publiceret 08 April 2019 09:00