Pernille Lundsholt håber på, at Hørsholm Kommune har genindført hjemmepasningsordningen, når hun og hendes mand skal have deres næste barn. Foto: Pia Haabegaard

Pernille Lundsholt håber på, at Hørsholm Kommune har genindført hjemmepasningsordningen, når hun og hendes mand skal have deres næste barn. Foto: Pia Haabegaard

Forældre til kamp:

Vi vil selv passe vores små børn

Lad pengene følge børnene, lyder det fra en række børnefamilier i Hørsholm kommune

Af
Pia Haabegaard

Hørsholm kommune kommer snart til at mangle vuggestuepladser. En række småbørnsfamilier i kommunen ønsker brændende at forlænge deres barsel og selv passe deres børn under tilskudsordningen til hjemmepasning af børn under tre år.

Men den ordning afskaffede kommunen i 2017, og nu er forældrene gået i offensiven for at få ordningen genindført.

I min optik er et års barsel for lidt, fordi barnet ikke er ude over sin adskillelsesangst. Det forstår ikke, at moren kommer tilbage, når hun går ud af døren

Pernille Lundsholt er en af dem. Hun har oprettet facebookgruppen ”Tilskud til pasning af eget barn i Hørsholm Kommune”, hvor medlemmerne bl.a. har skrevet under på en appel til politikerne om at få ordningen tilbage, ligesom de har gennemført en underskriftindsamling.

Forlængede selv barsel

”Jeg og min mand måtte for egen regning forlænge min barsel med vores søn, der nu er to et halvt år, fordi det var så vigtigt for os som familie.

I min optik er et års barsel for lidt, fordi barnet ikke er ude over sin adskillelsesangst. Det forstår ikke, at moren kommer tilbage, når hun går ud af døren. Det er meget barskt” siger hun.

Billigere end dagtilbud

Cirka en tredjedel af landets kommuner udnytter ordningen, der går ud på, at forældrene får et månedligt tilskud i stedet for at udnytte en vuggestue, dagpleje eller privat børnepasser.

Tilskuddet må højst udgøre 85 % af den udgift, kommunen ville have haft til en plads i et dagtilbud. Det kan højst udnyttes i et år, og skal bruges inden barnet er tre år.

Pernille Lundsholt håber på, at tilskuddet er genindført, når familien skal have deres andet barn. Ellers må de selv igen til lommerne, for hendes børn skal ikke passes, før de er to år - også fordi hun slet ikke er tilfreds med normeringerne i danske institutioner.

Mangel på nærvær

”Jeg er usikker på om der i praksis er nok voksne hele dagen i institutionerne til at der er tid, rum og mulighed for at kunne støtte det enkelte barn i deres følelsesmæssige regulering. Dvs. at aflæse barnets følelser, sætte ord på dem, give dem den nærhed og støtte de har brug for til at rumme dem, følge deres udforskning og sætte ord på deres begejstring over nye færdigheder eller oplevelser de gør sig.

Det at de bliver følelsesmæssigt reguleret og får en masse én til én kontakt er meget afgørende for deres videre udvikling og trivsel. Det er bla. afgørende for deres evne til at koncentrere sig, som er afgørende for deres skolegang og indlæring.

Lad pengene følge børnene

Det har stor betydning for deres evne til at stressregulere sig og kunne håndtere stressede situationer og perioder i deres liv, og for deres evne til at kunne sætte sig i et andet menneskes sted og forstå dets følelsesliv.

Alt sammen evner som har betydning for deres relationer til andre mennesker, som har en betydning for deres fremtidige følelse af lykke ” forklarer Pernille Lundsholt om sit valg.

Hun mener ligesom de øvrige medlemmer af facebookgruppen, at det naturlige må være, at pengene følger børnene.

Trine Fagerskov og hendes mand gør alt for at indrette sig, så deres børn ikke skal i pasning for tidligt og ikke skal passes på fuld tid, når de kommer i institution. Men det er uden kommunalt tilskud. Foto: Pia Haabegaard

Trine Fagerskov og hendes mand gør alt for at indrette sig, så deres børn ikke skal i pasning for tidligt og ikke skal passes på fuld tid, når de kommer i institution. Men det er uden kommunalt tilskud. Foto: Pia Haabegaard

Nyt liv med børn

Den holdning deler Trine Fagerskov, som er mor til Gustav på tre år og Lærke på 13 måneder. Også hun og hendes mand må selv finansiere, at Lærke passes hjemme.

”Jeg har fået børn for at være sammen med dem. Og jeg får aldrig chancen igen. Deres barndom bliver jo ikke genudsendt. Og det er nu, de virkelig har brug for mig”.

De fleste børnepsykologer er enige om, at børn under halvandet til to år ikke har godt af at komme i institution

Hun og hendes mand har generelt omprioriteret deres liv, efter at de fik børn. Trine har valgt at opsige en velbetalt stilling i København for at kunne passe den yngste hjemme og kun sende den ældste i børnehave på deltid.

Desuden har de skåret ned på forbruget for at have børnene hjemme så meget som muligt. Eksempelvis ved at fravælge udenlandsrejser i et par år og andre dyre vaner.

Arbejder hjemme

Og så er det muligt for Trine Fagerskov at arbejde hjemme tre timer hver dag, når Lærke sover til middag og Gustav er i pasning, hvilket han typisk er maks. 25 timer om ugen.

”Jeg vil faktisk rigtig gerne arbejde og holde min faglighed ved lige, samtidig med at jeg har mine børn hos mig så meget som overhovedet muligt.”

Familien nyder desuden godt af, at børnenes farmor er kommet hos dem fast et par dage hver uge, lige siden den ældste blev født, for at hjælpe til og være sammen med børnene.

Børn i parallelsamfund

”Det er en kæmpe gave for vores børn at have så tæt et forhold til deres farmor, og det er dejligt for mig, at min svigermor vil passe Lærke, når jeg skal lave interviews eller har klienter,” forklarer Trine Fagerskov, der er freelance journalist og coach for kvinder med fertilitetsudfordringer.

Jeg har fået børn for at være sammen med dem. Og jeg får aldrig chancen igen. Deres barndom bliver jo ikke genudsendt

”I virkeligheden er det min drøm, at generationerne ville hjælpe hinanden mere her i samfundet, så vi ikke behøvede at placere børnene og de ældre i en slags parallelsamfund, som vi gør nu”, udtaler Trine Fagerskov.

Hvis familien fik tilskud til hjemmepasning af deres yngste, og hvis Trine måtte tjene lidt ved siden af – og hvis der samtidig fandtes en mulighed for kun at betale for en deltidsplads i børnehaven til familiens tre-årige, så ville økonomien ikke være så stram, og de ville kunne fortsætte med at have børnene hjemme så meget som nu.

Giv os mere rum til liv

”Jeg ville sådan ønske, at politikerne ville gøre det nemmere for småbørnsfamilierne at indrette et liv, hvor der var mere rum til at leve. Det er paradoksalt, at vi opfordres til at arbejde så meget som overhovedet muligt præcis i de år, hvor vi gerne skulle få nogle børn. Og vi kan alle være enige om, at børnene skal have en god start på livet,” siger Trine Fagerskov.

”De fleste børnepsykologer er enige om, at børn under halvandet til to år ikke har godt af at komme i institution. De bør være sammen med deres primære omsorgspersoner – som i de fleste tilfælde er mor eller far. Og at det er usundt for alle børn at være så mange timer i institution, som de fleste børn er i dag.

Det er et alt for stressende miljø med meget larm, mange børn og alt for få voksne. Forholdene er generelt alt for ringe i institutionerne, og det går både ud over personale og børn. Det viste dokumentaren på DR2 for nyligt meget tydeligt.

Socialt eksperiment

Normeringerne er simpelthen for dårlige. Det kan ingen være tjent med, og det vil have en konsekvens for vores børn. Det er nærmest et socialt eksperiment, vi laver med vores børn”, siger hun.

Jeg tror i virkeligheden, det er de færreste mennesker, der har lyst til at sende deres små børn i institution i så mange timer hver dag. Vi flår hjertet ud af os selv, når vi afleverer vores børn til fremmede mennesker, når de er helt små”, mener Trine Fagerskov.

Ingen hjælp til handicappet

Men ikke alle har mulighed for hjemmepasning uden et kommunalt tilskud.

Det gælder en familie i Hørsholm, der har otte måneder gamle tvillinger. Familien vil at private grunde være anonym.

Moren fortæller, at den ene tvilling er født med en funktionsnedsættelse der gør, at han flere gange om ugen skal til genoptræning.

”På grund af den svære start på livet, er han også meget sensitiv og har brug for ro og faste rammer. Men vi har ikke råd til at forlænge barslen. Det er rigtig ærgerligt, for det er jo ikke et stort beløb, og hvis jeg gik hjemme yderligere et år, kunne det måske forhindre, at vores dreng senere hen i livet bliver udgiftskrævende for det offentlige.

Paradoksale regler

Politikerne misforstået det, når de tror, at der kun er velstående borgere i kommunen”, siger hun.

Hun synes også, at det er paradoksalt, at hun godt må hyre en privat børnepasser til at passe familiens børn.

”Sådan en børnepasser giver kommunen tilskud til. Jeg må altså godt finde en fremmed, der kan passe mine børn. Men jeg kan ikke selv få det tilskud, som kommunen yder til den fremmede".

Publiceret 15 April 2019 08:00