Marianne Kruse er en bredt specialiseret psykolog og er klar til at hjælpe folk i krise. Foto: Pia Haabegaard

Marianne Kruse er en bredt specialiseret psykolog og er klar til at hjælpe folk i krise. Foto: Pia Haabegaard

Ny psykolog:

Hjælp til ondt i livet

Marianne Kruse åbner psykologpraksis i Hovedgaden

Af
Pia Haabegaard

Hørsholm har fået en ny psykolog, der står klar til at hjælpe folk med ondt i livet.

Det er autoriseret psykolog og specialist Marianne Kruse, der siden 1. april har drevet praksis i Hovedgaden 22. Og hun har allerede travlt.

"Jeg har samtaler med flere unge, der har det svært i livet, og jeg har også flere par i terapi, ligesom jeg også har samtaler med forældre, der gerne vil blive klogere på deres forældrerolle", fortæller Marianne Kruse.

Krisehjælp

"Jeg kan godt lide at arbejde med mange forskellige problemstillinger. Jeg har erfaring med mange af de problemstillinger, som mange af os danskere slås med i disse år.

Det kan også være mere hverdagsagtige kriser, hvor man måske oplever at mangle retning og mening i tilværelsen

Det kan være stress, depression, angst, skilsmisser og nye partnere med bonusbørn. Jeg har de sidste 10 år desuden specialiseret mig i arbejdet med mennesker i krise.

Det kan være meget voldsomme kriser i forbindelse med livstruende sygdom, tab, overgreb, ulykker m.m., men det kan også være mere hverdagsagtige kriser, hvor man måske oplever at mangle retning og mening i tilværelsen", forklarer Marianne Kruse, der har mange års erfaring indenfor mange forskellige dele af psykologien.

Bred erfaring

Hun har arbejdet i en børne- og ungerådgivning i Helsingør Kommune, på behandlingshjem, Rigshospitalet og de seneste ni år hos Kræftens Bekæmpelse i Hillerød.

Marianne Kruse har samtaler to gange om ugen i sin praksis, mens hun de øvrige dage fortsætter i sit job hos Kræftens Bekæmpelse.

Publiceret 21 April 2019 08:00