Foto: Thomas Arnbo

Foto: Thomas Arnbo

Send hilsner til børn på Udrejsecenter Sjælsmark

Red Barnet Ungdom opfordrer danskere til at opmuntre flygtningebørn

Det kan være hårdt at være barn på et asylcenter, især når flygtningedebatten raser. Nu har blandt andet borgere i Hørsholm Kommune mulighed for at sende en opmuntrende hilsen til flygtningebørnene på Udrejsecenter Sjælsmark.

”Børn har ret til at føle sig trygge og skal ikke føle sig som gidsler i de voksnes flygtningedebat,” lyder budskabet fra Red Barnet Ungdom generalsekretær Camilla Burgwald i en pressemeddelelse. Derfor opfordrer Red Barnet Ungdom nu danskerne til at sende en venlig og opmuntrende hilsen til flygtningebørn bosat på Udrejsecenter Sjælsmark og syv andre danske asylcentre.

”Tonen i flygtningedebatten er i øjeblikket ret hård, men vi må man aldrig glemme, at børnene er uskyldige. De kan ikke selv bestemme, om det vil flytte. Børnene på asylcentrene lytter med og bliver både bange og kede af det, når fordomme og skældsord bliver luftet i medierne og på Facebook. Derfor vil vi vise dem, at mange danskere vil dem det godt,” siger Camilla Burgwald.

Red Barnet Ungdom har derfor oprettet en hjemmeside, hvor danskerne kan sende venlige beskeder til børnene, så de bliver bevidste om, at der er mange danskere, ønsker dem det bedste, uanset hvor lang tid børnene skal befinde sig i Danmark.

gs

Læs mere www.redbarnetungdom.dk/send-en-hilsen.

Publiceret 25 April 2019 06:00