For to millioner fik du i Nordsjælland 13 procent mindre hus, hvis man sammenligner 2019 med 2016. I Hørsholm er det et 17 procent mindre hus.

For to millioner fik du i Nordsjælland 13 procent mindre hus, hvis man sammenligner 2019 med 2016. I Hørsholm er det et 17 procent mindre hus. Gestur - stock.adobe.com

Så lidt hus får du for to millioner i Hørsholm

Med to millioner i hånden kan du kun købe dig en 65 kvadratmeter stor bolig i Hørsholm.12 kvm mindre end i 2016 og 25 kvm under gennemsnittet for Nordsjælland

Det kommer nok ikke bag på mange, at Nordsjælland er blandt de landsdele, hvor boliger er dyrest. Eller hvor du får færrest kvadratmeter for pengene og kan glemme alt om store badeværelser og samtalekøkkener, hvis du ikke hoster op med en betragtelig købssum.

Går du på boligjagt i Hørsholm Kommune med et budget på to millioner kroner, må du nemlig indstille dig på kun at få fingre i et hus 65 kvadratmeter.

Ser du på gennemsnittet for hele Nordsjælland vil de to millioner række til 90 kvadratmeter. Det viser nye beregninger fra Boligsiden.dk

Færre kvardratmeter

For kvadratmeterprisen har i flere år været opadgående.

Således oplyser Boligsiden.dk, at du for samme to mio. kr. i 2016 ville kunne erhverve dig en bolig på 78 kvm. i Hørsholm, mens Nordsjællands-gennemsnittet for tre siden lå på 103 kvadratmeter.

Det svarer til 17 procent mindre hus i Hørsholm og 13 procent for hele Nordsjælland.

Færrest kvadratmeter er der at hente i Gentofte og Lyngby-Taarbæk, hvor du kun får henholdsvis 47 og 56 kvadratmeter bolig for to millioner.

Vil du ikke slække på kravene til antallet af kvadratmeter, kan det hjælpe at udvide din Nordsjællandske søgning til Halsnæs Kommune. Her kan du få 148 kvadratmeter.

En dyr landsdel

”Normalt siger vi, at et standardhus er 140 kvadratmeter, men Nordsjælland er blandt landets dyreste landsdele, og har du et begrænset budget, kan det være svært at finde et hus i den størrelse. Mindre kan også gøre det for nogle købere. For andre er løsningen at gå kompromis med kravene til beliggenheden for at få mere plads,” siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

timm/-vik

Publiceret 16 May 2019 08:18