Rødspætten hører foråret og sommeren til.

Rødspætten hører foråret og sommeren til. Foto: Adobe Stock

DIÆTISTENS HJØRNE:

Gør op med høflighedsspisningen

Sig bare "jeg er mæt" og slip for en masse spørgsmål, lyder anbefalingen

Af
Lea Jørgensen

diætist

Med sommeren lige foran os, varme dage og lyse aftener, begynder tankerne for nogen at kredse sig om kroppen og hvordan den ser ud. Den lange vinter er forbi, og lige om lidt skal ”vinter-kroppen” pakkes ud og vises frem.

Det at gå i sommertøj eller at ligge på stranden i badetøj kan være dog forbundet med ubehag, og mange, der oplever at føle sådan, ønsker derfor at tabe sig. Et vægttab giver for mange en bedre følelse i egen krop og mere selvtillid. Det giver bl.a. mulighed for at vælge lige præcis det tøj, man godt kunne tænke sig at gå i, og det er af stor betydning.

Mange fristelser

Ændringer i vaner i forhold til kost og motion er en udfordring når livet også skal leves, måske fordi livet oftest leves i en social kontekst med andre mennesker. Vores kultur byder på mange skønne traditioner – men hold nu op, hvor de alle i høj grad handler om mad.

Kan du overhoved tænke på en tradition eller en social begivenhed, hvor mad ikke er en stor del? Det kan man næste ikke! Og sommertiden, som vi går i møde, er ingen undtagelse!

Lea Jørgensen er diætist og giver med jævne mellemrum gode kostråd i Ugebladet.

Lea Jørgensen er diætist og giver med jævne mellemrum gode kostråd i Ugebladet. Foto: Fred Jacobsen

Måske er traditionerne ikke så formelle som jul eller påske, men sommeren gør de fleste mere sociale, og derfor er der endnu flere situationer, hvor vi møder fristelser: grillaftener, is og gåtur med børnene, kaffeaftale med veninderne eller kolde drinks til havefester. De fleste har prøvet at være til et arrangement, hvor man egentlig burde sige nej til kagen på bordet eller stoppe efter første portion af grillmaden.

Vi vil ikke skuffe

Vi spiser af høflighed. Fordi nogen har brugt tid på os til at bage en kage. Vi har derfor ikke lyst til at skuffe dem og går så på kompromis med os selv og hvad vi egentlig har lyst til.

Du kender sikkert også følelsen af at sige ja til noget, du egentlig ikke har lyst til eller bryder dig særligt om, men din gode opførelse og høflighed sætter en stopper for det ”nej tak”, du faktisk har lyst til at sige. Opmærksomheden, når man siger nej tak til f.eks. et stykke kage eller slikskålen kan faktisk være meget ubehageligt, og der følger ofte en kommentar med fra de andre i selskabet som ”er du på kur?”, ”må du så godt spise det der” og ”du kan i hvert fald spise mere” kan føre til det jeg kalder høflighedsspisning, som meget almindeligt.

Er høflighedsspisning en hæmsko for dit vægttab? For det første er det en god ide at få gjort op med dig selv, hvad du rent faktisk kan lide at spise og hvad du udelukkende spiser af høflighed. Derefter kan du prøve at forestille dig den aktuelle begivenhed og spørge dig selv, hvad der ville der ske hvis du sagde nej i denne situation. Hvordan vil de mennesker, du er sammen med, reagere? Hvordan vil det føles at træde ud af rollen som den der altid har kunne spise mere?

Ondt i maven og psyken

Vær nysgerrig på dine følelser og dine reaktioner – det er ikke sikkert at det er det rigtige for dig altid at sige nej tak, men det kan være befriende ikke længere at have rollen som ham eller hende der altid kan spise mere, og som aldrig siger nej tak og som altid går fra selskabet med ondt i maven og i psyken.

En sætning, der kan være nemmere at bruge er ”jeg er mæt”, da den i nogle situationer, bedre udelukker muligheden for diskussioner om hvorvidt du kan spise mere. På den måde kan du komme igennem sommeren og hele året og have spist efter dine ønsker og behov.

MÅNEDENS OPSKRIFT

Til 4 personer

INGREDIENSER:

  • Ca. 500 gram rødspætte
  • 3 spsk. rugmel
  • 3 spsk. rasp
  • 2 æg
  • Smør eller flydende margarine til stegning
  • 500 gram nye kartofler

FREMGANGSMÅDE:

  • Skyl kartoflerne grundigt og hæld dem i en gryde og dæk dem med vand. Når vandet koger, skrues ned for varmen og koges til du lige nøjagtig kan få en gaffel igennem dem - ca. 5-10 minutter alt efter kartoflernes størrelse.
  • Pisk æggene med en gaffel, i en dyb tallerken. Hæld rugmel og rasp op i hver deres tallerken. Tilsæt lidt salt og peber til raspen. Vend rødspættefileterne i rækkefølgen rugmel, æg og rasp. Steges i smør eller flydende margarine ved middelvarme, til de er gyldenbrune på begge sider.

Nem broccoli salat:

INGREDIENSER:

  • 1 bundt broccoli
  • 100 gram feta eller salattern
  • 1 spsk. græskarkerner
  • 2 spsk. granatæblekerner eller 1 granatæble
  • 40 gram saltede eller usaltede cashewnødder
  • Saft fra ½ citron
  • Salt

FREMGANGSMÅDE:

  • Skær broccolien ud i små buketter og skyld det grundigt. Stokken kan evt. bruges ved at skære det yderste lag skræl af og skær den i små stykker ca. 1 x 1 cm. Held broccoli og evt. stokken i en si og hæld kogende vand udover. Lad det køle og dryppe af. Rist græskarkernerne på en tær pande, med et lille drys salt – de er færdige når de begynder at ”poppe”. Lad græskarkernerne køle af og bland alle ingredienser sammen. Salaten smages til med salt og citronsaft.

Publiceret 19 May 2019 07:00