Skovhus Forsamlingshus danner 28. maj rammen om et af de store lokale vælgermøde med områdets folketingskandidater.

Skovhus Forsamlingshus danner 28. maj rammen om et af de store lokale vælgermøde med områdets folketingskandidater. Arkivfoto

Kandidater klar til valgflæsk i Skovhus

Kom til det traditionsrige vælgermøde i Skovhus Forsamlingshus 28. maj

Ikke et folketings- eller kommunalvalg uden et vælgermøde med en omgang valgflæsk i Skovhus Forsamlingshus. Tirsdag 28. maj er der linet op til en aften, hvor du kan møde og høre en række folketingskandidater og få serveret Skovhus' Allan og Susannes stegt flæsk.

Følgende lokale kandidater sidder klar i politikerpanelet:

Per Frost Henriksen (A) Socialdemokratiet, Kristian Hegaard (B) Radikale Venstre, Otto B. Christianse (C) Konservative, Mette Thiesen (D) Nye Borgerlige, Dorte Nørbo (F) Socialistisk Folkeparti, May-Britt Kattrup (I) Liberal Alliance, Glen Madsen (O) Dansk Folkeparti, Kristian Nørgaard Jensen (V) Venstre, og Christian Poll (Å) Alternativet.

Det er ved redaktionens slutning ikke afklaret om Kristendemokraterne og Enhedslisten også stiller med en kandidat.

Arrangementet starter kl. 18 med servering af stegt flæsk, og kl. 19.30 åbnes vælgermødet med oplæg fra kandidaterne og efterfølgende debat. Mødets ordstyrer er Bo Lindhardt.

Traditionen tro bliver de 140 pladser i Skovhus Forsamlingshus hurtigt taget, og der opfordres derfor til, at man tilmelder sig hurtigt direkte til Allan på telefon 70225718, eller på info@restaurantskovhus.dk - sidste frist for 24. maj kl. 21.

mt

Publiceret 20 May 2019 09:00