Finansminister Kristian Jensen (tv.) besøgte Velux hovedsæde i Hørsholm med Venstres lokale folketingskandidat og navnebror Kristian N. Jensen.

Finansminister Kristian Jensen (tv.) besøgte Velux hovedsæde i Hørsholm med Venstres lokale folketingskandidat og navnebror Kristian N. Jensen. Pressefoto

Valgbesøg:

Finansministeren og den lokale V-kandidat snuste til sundt indeklima hos Velux

Venstres to Kristian Jensen'er - finansministeren og Hørsholmkandidaten - på valgbesøg hos Velux i Hørsholm

De 400 medarbejdere i Velux' hovedsæde i Hørsholm fik tirsdag besøg af finansminister Kristian Jensen (V) og Venstres lokale folketingskandidat, navnebror Kristian N. Jensen, Hørsholm.

Udover at der var tale om et valgkampsbesøg, viste Peter Bang, CFO og executive director i Velux, de to politikere, hvordan Velux nyeste produkter kan kombinere energieffektive løsninger med et sundt indeklima.

"Det er vigtigt, at vores boliger er energieffektive. 40 procent af energiforbruget i Europa bruges i boliger, så vi kan spare meget energi på gode vinduer og velisolerede boliger. Men det er ligeså vigtigt, at vi også har et sundt indeklima via dagslys og naturlig ventilation. Derved modvirker vi sygdomme som astma og allergi, som koster samfundet mange penge. Og vores nyeste vinduer styrer automatisk, at vi har et sundt indeklima i vores boliger," oplyser Peter Bang.

Hørsholm-stolthed

For den lokale Kristian Jensen var det interessant besøg hos Velux, der på verdensplan beskæftiger 11.500 medarbejdere, heraf 2.500 i Danmark, og har salgsselskaber i 40 lande.

"Velux er en virksomhed, som vi kan være super stolte af i Hørsholm, og det var et spændende indblik, vi fik i Velux' arbejde med FNs Verdensmål, og hvordan Velux arbejder med at bringe lys, bedre klima og teknologiske løsninger indendørs," lyder det fra Kristian N. Jensen efter besøget.

Han ser netop samarbejdet mellem virksomheder og politikere som en af de vigtigste nøgler til at løse klimaudfordringerne.

At internationaliseringen er udbredt hos Velux ses ikke mindst ved, at de her i Hørsholm har medarbejdere fra hele 28 lande.

mt

Publiceret 22 May 2019 15:30