Stig Grenov, th, meddelte i dag, at han for en stund trækker tager orlov fra posten som Kristendemokraternes landsformand, og næstformand Isabella Arendt tager over.

Stig Grenov, th, meddelte i dag, at han ikke genopstiller som landsformand for Kristendemokraterne. Fungerende formand Isabella Arendt, ''Vikaren fra Himlen', er klar til at tage over. Foto: Martin Sylvest

Grenov færdig som landsformand:

'Vikaren fra himlen' tager over

Formand for Kristendemokraterne fra Hørsholm stopper efter syv år på posten

Af
Fred Jacobsen

Stig Grenov fra Hørsholm har sat en slutdato på sit hverv som landsformand for Kristendemokraterne. Han genopstiller ikke næste gang og overlader dermed roret i partiet til den kun 26-årige Isabella Arendt.

"Vikaren fra himlen", som hun er blevet kaldt efter hun med succes trådte ind i en tv-debat for Stig Grenov - og lidt senere som landsformand-vikar, da han meldte fra på grund af stress - siger i hvert i dag til flere medier, at hun er parat til at tage over efter den 58-årige skolelærer, der blev landsformand i 2012.

Da folketingsvalget blev udskrevet 7. maj arrangerede både DR og TV 2 partilederrunder. Allerede dengang forsøgte Kristendemokraterne at stille med en anden end Stig Grenov, nemlig med Kristian Andersen, der fik 3.618 personlige stemmer ved kommunalvalget i 2017 i Ringkøbing-Skjern, flere end nogen andre kandidater i kommunen. Det fik partiet ikke lov til.

Grenov stillede derfor op i debatten i DR, men mellem den og debatten på TV 2 senere på aftenen, fik han et ildebefindende, og næstformand, 26-årige Isabella Arendt, trådte til.

Hun fik voldsom positiv omtale for sin optræden - og lige siden har Stig Grenov måttet svare på spørgsmål fra journalisterne, om det ikke var på tide at gøre plads til en ny leder.

Det skete så 13. maj, hvor Stig Grenov på pressemødet bebudede, at han ville være tilbage efter de fire uger, men også luftede tanken om at forlænge orlovsperioden. Grenov sagde også, at han fortsat er kandidat til Folketinget. I dag har han så bebudet, at han ikke ønsker at stille op til formandsposten igen.

Stig Grenov

  • 58 år, gift og far til tre børn
  • Uddannet skolelærer m. linjefag matematik, fysik/kemi, geografi og historie. Har undervist på Marie Mørks Skole, Hillerød, siden 1999. Tillidsmand i Frie Skolers Lærerforening
  • Har været medlem af Kristendemokraterne siden 1990 og blev valgt som partiformand 27. oktober 2012. Har stillet op til kommunalvalg i Hørsholm i 2009 og 2013 uden at opnå valg
  • Ved folketingsvalget juni 2015 fik han 1029 personlige stemmer
  • Ved kommunalvalget i november 2017 fik han 80 personlige stemmer

Publiceret 28 May 2019 15:00