Foto taget i Ådalsparken 1977.

Foto taget i Ådalsparken 1977. Foto: Hørsholm Lokalarkiv

HISTORISK:

Sådan fik Hørsholm almene boliger

Med Ådalsparken fik Hørsholm for 50 år siden hævet andelen af almene boliger, men har fortsat færre end omkringliggende kommuner

Af
Hans Jørgen Winther Jensen

museumsinspektør

Museum Nordsjælland Hørsholm

I debatten om nybyggeri i Hørsholm har der været ønsker fremme om flere almennyttige boliger; men hvor meget og hvor lidt fylder det almennyttige i boligmassen her i byen? Og hvad er historien?

Der er 3.734 almennyttige boliger i Hørsholm. De udgør ca. 15% af samtlige boliger i kommunen. I Fredensborg mod nord tegner de almennyttige boliger sig for godt 28% af boligmassen. I Rudersdal mod syd er tallet 17,5%. I hovedstadsregionen er 22% af boligerne almennyttige.

Historien om det almennyttige boligbyggeri i Hørsholm starter i september 1944, hvor Arbejdernes Boligselskab for Hørsholm og Karlebo blev startet. Det var Arbejdernes Fællesorganisation i Hørsholm og Omegn, der tog initiativet – med den socialdemokratiske sognerådsformand, Frederik Nielsen, i spidsen. De handlede hurtigt. Og allerede i april 1945 kunne de første lejere flytte ind i ejendommen på hjørnet af Usserød Kongevej og Ellevej i de røde bygninger, der blev kaldt ”Frederiksværk” for at hædre Frederik Nielsen.

Arbejdernes boligselskab for Hørsholm og Karlebos nybyggeri på Ellevej ca. 1950

Arbejdernes boligselskab for Hørsholm og Karlebos nybyggeri på Ellevej ca. 1950 Foto: Hørsholm Lokalarkiv

Boligselskabet hvilede ikke på laurbærrene, men vedtog i 1946 at opføre yderligere to blokke på Ellevej og kalde det hele for Frennevænget. Det stod færdigt i 1954. Og 1957 var ejendommen på Usserød Kongevej 7 færdig som selskabets afdeling 5. Senere byggede selskabet boliger på Ahornvej og i Skovkanten.

Som modspil til dette socialdemokratiske almennyttige boligselskab skabtes i maj 1947 Hørsholm Almennyttige Boligselskab, HAB. Det var helt klart det konservative sognerådsmedlem, Sven Jørgensen, der var primus motor bag dette selskab. I modsætning til Arbejdernes boligselskab, satsede HAB i starten på lavt byggeri. I 1951 stod selskabets første byggeri, Frennegaard Parken, færdigt men flere kom til.

Det samlede resultat af de to selskabers arbejde var, at der i perioden 1941-1960 opførtes godt 350 almennyttige boliger.

Kæmpebyggeriet i Usserød

Med disse ord beskrev datidens avis i 1965 planerne for det, der skulle blive til Ådalsparken. Byggeriet blev opført af Dansk almennyttigt Boligselskab af 1942, men i dag administreres det af ovennævnte HAB.

Når journalisten omtaler det som kæmpe, skyldes det, at byggeriet var stort i forhold til Hørsholm. Det omfattede godt 700 lejligheder i en kommune med 12-13.000 indbyggere; men ikke alene var det et stort byggeri målt med Hørsholm-alen, der i forvejen var fattigt på etagebyggeri og på almennyttigt boligbyggeri; det repræsenterede også noget nyt set med lokale øjne, da det stod færdigt i 1969.

Byggeriet var forsynet med butikscenter med postindlevering, restaurant, selskabslokaler, hotel, vaskeri og daginstitutioner, så den travle familie med udearbejdende mand og kone plus børn kunne få ordnet de daglige gøremål så nemt og hurtigt som muligt.

Hørsholm først med ejerlejligheder

I 1966 gennemførtes den lovgivning, der gav mulighed for, at man kunne eje sin lejlighed, og ikke blot bo til leje i den. Det medførte, at en del lejligheder i etageejendomme blev solgt som såkaldte ejerlejligheder. Det første sted, hvor man decideret opførte etageejendomme med henblik på salg af de enkelte lejligheder til ejendom, var her Hørsholm i 1967. Det drejer sig om ejendommen Kammerrådensvej 7-13.

Der bygges ejerlejligheder på Kammerrådensvej 7-13 i 1967.

Der bygges ejerlejligheder på Kammerrådensvej 7-13 i 1967. Foto: Hørsholm Lokalarkiv

Flest i ejerboliger

Som nævnt i indledningen er der relativt færre almennyttige boliger i Hørsholm end i nabokommunerne og i hovedstadsregionen. Men også hvad angår forholdet mellem leje- og ejerboliger generelt, skiller Hørsholm sig ud.

Ejerboligen er dominerende i Hørsholm. Knap 60% (58,6 %) af de hørsholmske husstande bor i egen bolig. Langt de fleste i parcelhus. I region hovedstaden er det kun 44% af boligerne, der bebos af ejeren. Eller man kan udtrykke det på den måde, at i Hørsholm bor kun ca. 40% husstandene til leje. Det gælder 55% af husstandene i hele hovedstadsområdet.

Vil du se fotos af Hørsholms boliger gennem tiden, så gå ind på arkiv.dk. På Hørsholm Lokalarkiv har vi desuden arkivet fra Arbejdernes Boligselskab i Hørsholm.

Publiceret 09 June 2019 09:00