Sophies Hus har stået tomt i længere tid, mens skal nu gøres klar til blandt andet at huse Ældresagen i Hørsholm.

Sophies Hus har stået tomt i længere tid, mens skal nu gøres klar til blandt andet at huse Ældresagen i Hørsholm. Arkivfoto: Morten Timm

Ældresagen rykker ind i Sophies Hus

Flytter nogle af sine faste aktiviteter fra Fritidshuset

Af
Fred Jacobsen

Ældresagen i Hørsholm får nyt hjem: Formentlig fra august får Ældresagen i Hørsholm domicil i Sophies Hus ved plejecenter Sophielund. Organisationen med 5000 medlemmer får rådighed over huset mandag til onsdag og vil også kunne benytte Sophielund til sine aktiviteter. Ældresagen holder nu til i Fritidshuset.

Ældresagen skal dele Soipjies Hus med andre brugere og vil kunne benytte Aktivitetscenter Sophielunds restaurant og café og deltage i aktiviteter i aktivitetscentret.

Huset skal dog renoveres for 210.000 kr., og det har Sport-, fritid- og kulturudvalget nikket ja til.

Ældresagen har i øjeblikket sine faste aktiviteter som kortspil, it-hjælp, patchwork, sprogundervisning mm i Fritidshuset og har i øvrigt spredt sine aktiviteter ud over biblioteket, Selmersbo og Aktivitetscenter Sophielund.

Flytningen er led i Hørsholm Kommunes strategi 'Velfærd frem for mursten', som går ud på at udnytte kommunens ejendomme optimalt.

Publiceret 15 June 2019 09:00