Den første grundlovs- og håndtryksceremoni fandt sted i januar, hvor integrationsminister Inger Støjberg (V) gav hånd til de nye statsborgere. Fremover foregår det i kommunerne - blandt andet i Hørsholm.

Den første grundlovs- og håndtryksceremoni fandt sted i januar, hvor integrationsminister Inger Støjberg (V) gav hånd til de nye statsborgere. Fremover foregår det i kommunerne - blandt andet i Hørsholm. Foto: Finn Frandsen Ritzau/Scanpix

Håndtryk i Hørsholm:

Sådan bliver du dansker

Kommunen skal sige velkommen til nye danske statsborgere med håndtryksceremoni - det var der ikke enighed om i byrådet

Af
Fred Jacobsen

Hvis du skulle være i tvivl om, hvordan nydanskere får beseglet deres nyopnåede danske statsborgerskab, så er du det ikke mere, når du har læst dette:

"Når ansøgeren har underskrevet en blanket (...)underoverværelse af af en repræsentant for kommunalbestyrelsen, skal en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen udveksle et håndtryk med ansøgeren uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i ansøgerens liv, hvor vedkommende bliver dansk statsborger." (Kapital 2, § 8 i 'Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens afholdelse af grundlovsceremonier').

På denne måde skal kommunerne indkalde alle, der to gange årligt - forår og efterår - ved 'Lov om indfødsrets meddelelse' bliver indstillet til at blive danske statsborgere. Med det kommunale håndtryk og en underskrift på, at man anerkender grundloven, skal den ny status så konfirmeres i en tilbagevendende ceremoni.

En fra hvert køn

"Jeg vil sørge for, at der ved ceremonien altid er en fra hvert køn fra administration og kommunalbestyrelse til stede. Så har ansøgerne alle muligheder for at kunne give hånd," siger borgmester Morten Slotved om håndtrykceremonien med henvisning til, at der kan være ansøgere, der ikke ønsker at give hånd til at andet køn.

Slotved mener, at bekendtgørelsen er "mærkelig", men forsikrer, at kommunen "vil leve op til intentionerne".

Ceremonien er alene udtryk for en usympatisk symbolpolitik

"Det er en mærkelig lovgivning, fordi det er staten, der bestemmer, hvem der skal være dansk statsborger, men vi bliver pålagt at håndhæve ceremonien," siger Slotved.

Folketinget vedtager to gange årligt en lov med listen over udlændinge, der får dansk statsborgerskab. I april i år var listen på 1448 personer. Loven blev fremsat i april og skulle have været vedtaget i begyndelsen af maj, hvis ikke der lige var kommet et folketingsvalg i vejen. Og de 1448, der så får deres statsborgerskab, er det så Folketinget, der siger velkommen til.

Fra efteråret er det så kommunernes tur: En tilsvarende lov med en ny lang liste af navne bliver fremsat i Folketinget i oktober, og en måned efter - i november eller december - skal ceremonien afholdes.

Det foregår ved at Hørsholm Kommune annoncerer efter de borgere i Hørsholm Kommune, der måtte være med på listen. De vil på kommunens hjemmeside og i lokale medier blive opfordret til at deltage i ceremonien, der ifølge behandlingen i økonomiudvalget vil finde sted i rådhusets kantine.

Lundshøj stemte imod

Det var hverken et enigt økonomiudvalg eller kommunalbestyrelse, der vedtog grundlovs- og håndtrykceremonien: Socialdemokraten Niels Lundshøj og de to andre socialdemokrater stemte imod, de øvrige 15 tilstedeværende for, da byurådet mødtes i aftes. Lundshøj mener, at ceremonien alene bør varetages af administrative medarbejdere og ikke politikere.

Når ansøgeren har underskrevet en blanket (...)under overværelse af af en repræsentant for kommunalbestyrelsen, skal en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen udveksle et håndtryk med ansøgeren uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i ansøgerens liv, hvor vedkommende bliver dansk statsborger

”Ceremonien er alene udtryk for en usympatisk symbolpolitik. Det skal understreges, at vi naturligvis ønsker gældende lovgivning overholdt, det er alene det forhold, at ceremonien skal varetages politisk, Socialdemokratiet er imod," lyder socialdemokraternes argumentation.

Sørgeligt men nødvendigt

Dansk Folkepartis Glen Madsen mente derimod, at sådan en ceremoni er nødvendig, da det nu er sådan, at ikke alle vil give hånd, som ifølge Madsen er en dansk skik.

"Derfor må vi selvfølgelig italesætte det. Det er sørgeligt, at det er nødvendigt," mente DF'eren og understregede, at det netop derfor skal være borgmesteren, der skal give hånd.

Seks fra Hørsholm

Af de 1448, der skulle have haft deres statsborgerskab i dette forår, er seks fra Hørsholm Kommune.

Her kommer de fra

Der er seks borgere fra Hørsholm på forårets liste over udlændinge, der kan få dansk statsborgerskab.

De er

  • Kvinde, først i 1973 i Sovjetunionen, fra Moldova
  • Mand, først i 1961 i Kina
  • Kvinde, født i 1970 i Storbritannien
  • Kvinde, født i 1984 i Sovjetunionen, fra Ukraine
  • Mand, født i 1993 i Kina
  • Mand, født i 1940 i Danmark, fra Tyskland

Publiceret 18 June 2019 09:00