Jørn Dieter Hendel - med Olga - under et besøg i sit tidligere hjemland i det tidligere Østtyskland

Jørn Dieter Hendel - med Olga - under et besøg i sit tidligere hjemland i det tidligere Østtyskland Foto: Privat

Passet har været 60 år undervejs:

Jørn fra Hørsholm er klar til at give hånd på at blive rigtig dansker

79-årige Jørn Hendel flygtede fra Østtyskland som 18-årig, men får først nu sit danske statsborgerskab

Af
Fred Jacobsen

Der er ikke den mindste tone af tysk accent, når man taler med pensioneret overlæge Jørn Dieter Hendel fra Hørsholm.

Han er dog ikke 'rigtig' dansker. Endnu. Men håber inderligt på, at han omsider kan få sit danske statsborgerskab. Helst inden den 3. august. For da er det 60 år siden, den 79-årige kom til Danmark efter at være flygtet fra det daværende Østtyskland, der mere og mere begyndte at lukke sig inde i sig selv.

Vent du bare i ti år

"Sådan en tysker kan bare vente de påkrævede ti år," lød velkomstbeskeden fra en dansk politimand dengang i 1958 til en noget forbitret 18-årig, der siden måtte se både russiske som ghanesiske studiekammerater få dansk statsborgerskab før ham, der trods alt var født i landet.

Sådan en tysker kan bare vente

Jørn Hendel er en af de seks personer i Hørsholm, der er med på listen over 1448 udlændinge, som ved 'Lov om indfødsrets meddelelse' vil få tilkendt det danske statsborgerskab og bagefter skal cementere dette ved en ceremoni, hvor han som ansøger skal skrive under på, at han anerkender den danske grundlov og skal udveksle håndtryk med en myndighedsperson.

Det er en ceremoni, der fremover skal foregå ude i kommunerne, men sådan bliver det ikke i Jørn Hendels tilfælde: Vedtagelsen af den lov, der gør ham til 'rigtig' dansker, skulle have være vedtaget i maj, men blev udsat på grund af folketingsvalget. Og sammen med de 1447 andre på listen bliver han inviteret til en statslig central ceremoni. Jørn Hendel synes det er "helt fint" at markere statsborgerskabet med ceremoni og håndtryk.

Godt med en ceremoni

"Det vil jeg gerne deltage i, selv om det måske er en lidt bagvendt procedure. Jeg er tilhænger af den måde at gøre det på," siger han til Ugebladet. Og på spørgsmålet, hvorfor det er vigtigt, svarer han:

"Jeg er jo blevet dansk. Så er det godt at markere, at det er jeg altså. Jeg er dansk gift, har børn her og har arbejdet som tjenestemandsansat overlæge i 30 år. Så er det godt at markere, at det er jeg altså."

Jørn Dieter Hendels vej til det forjættede danske statsborgerskab er både lang og dramatisk - og på grund af folketingsvalget er det usikkert, om han når det inden 3. august, hvor der er planlagt en større fest for familie og venner for at fejre 60 året for Jørns ankomst til Danmark - med et danske statsborgerskab.

Jeg er jo blevet dansk. Så er det godt at markere, at det er jeg altså

Jørn Dieter Hendel blev født i Danmark den i januar 1940. Moderen var dansk, faderen tysker, som havde boet og arbejdet i Danmark siden 1929.

Jørns forældre blev gift 1936. Tre år senere - 1939 - blev han på tysk foranledning bedt om at forlade landet.

Moderen fik i første omgang lov til at blive på grund af den forestående fødsel, men fik så påbud om at forlade Danmark senest 8. april 1940 - dagen før Hitler-Tyskland besatte Danmark. Hun rejste til det senere Østtyskland med spæde Jørn, hvor familien levede under krigen.

Afvist ved grænsen

I 1945 ville Jørns mor gerne hjem til Danmark igen. Så hun, Jøren på fem år, og faderen, cyklede fra Tyskland nær den tjekkiske grænse til den danske grænse, hvor Jørn og moderen efter nogen ventetid hos den danske præst i Valsbøl (Sydslesvig) blev sluppet ind i landet. Hans tyske far fik besked på at cykle sydpå igen.

Moderen fik sit danske pas tilbage, men rejste i 1946 tilbage til Tyskland, hvor hendes mand - og Jørns far - befandt sig. Her boede Jørgen så også, indtil han som 18-årig besluttede sig at forlade det DDR, der gjorde det mere og mere besværligt at besøge Danmark.

Flygtede fra Østtyskland

Han flygtede til Danmark via Berlin, hvor det så viste sig, at han ikke automatisk havde fået dansk statsborgerskab sammen med hans mor i 1945.

"Jørn følte sig i mange år stødt over afvisningen," fortæller hans kone Lene, der i et brev til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har klaget over en meget langsommelig sagsbehandling af hendes mands ønske om at bliver dansk statsborger.

I 2016 skrev han til ministeriet for at få opklaret sit tilhørsforhold til Danmark, men fik et års tid efter at vide, at man aldrig havde modtaget hans henvendelse - og at han i øvrigt måtte tage ansøgningsproceduren helt forfra.

Pletfri prøve

Så efter 60 år i landet, en pletfri indfødsretsprøve med 40 rigtige svar - plus en formel ansøgning - kunne Jørn Hendel så se sit navn på listen over ansøgere som nr. 1129 af 1448 i det lovforslag, der i maj skulle have beseglet hans danske statsborgerskab.

Jørn Dieter Hendel må vente lidt endnu, og er klar til også at give hånd på det.

Publiceret 18 June 2019 18:00