Årets hovednavn på Rungsted Havnefestival er uden tvivl Susie og Leo. I 2017 optrådte de med stor succes og et kæmpe publikum ved havnefesten i Rungsted.

Årets hovednavn på Rungsted Havnefestival er uden tvivl Susie og Leo. I 2017 optrådte de med stor succes og et kæmpe publikum ved havnefesten i Rungsted. Foto: Morten Timm

Årets havnefest:

Susie og Leo er tilbage

Fra fredag 23. august til søndag 25. august byder Rungsted Havnefestival på et hav af oplevelser

Af
Morten Timm

Igen i år er der dømt kæmpe sommerfest på Rungsted Havn. Tre dage i august arrangeres årets havnefestival med masser af aktiviteter og underholdning.

Først og fremmest bliver det med et gensyn en af havnefestens største publikumssucceser gennem årene, Susie og Leo, som lørdag 24. august spiller op til sang og dans på havnen.

Ellers kan man se frem til et væld af oplevelser fra Rungsted Havnefestival åbner fredag 23. august og fortsætter hele weekenden til søndag 25. august, hvor arrangørerne håber og satser på bedre vejr end sidste år, hvor den lange sommertørke netop sluttede, da havnefesten åbnede.

Foreløbig byder programmet på: Ankers Tivoli er på plads, Rungsted Roklub giver god underholdning med årets kanindåb, Gurli Gris er klar til at glæde børnene, modeshow ved Pistache og Sct. Thomas, danseshow af Move Dansestudie, børneloppemarked, spansk marked, stand-up paddle samt yoga og stafetløb samt helikopter-rundflyvning.

Udover Susie og Leo indtager Hillbilly Bones også musikscenen og giver en omgang dansk-country.

Rungsted Havns Venner

Tidligere stod Erhvervsforeningen for Rungsted Havn for at arrangere havnefesten, men da det reelt ligger i yderkanten af erhvervsforeningens arbejdsfelt, er der nu stiftet en ny forening - Rungsted Havns Venner (RHV) - som blandt andet skal varetage opgaven.

Igen i år er den driftige og engagerede Ulla Joensen tovholder på Rungsted Havnefestival.

Igen i år er den driftige og engagerede Ulla Joensen tovholder på Rungsted Havnefestival. Pressefoto

Tidligere musikchef i Trommen, Bina Hjorth, er valgt som formand. Bestyrelsen tæller derudover Charlotte Barslund, portrætfotograf Jette Juel Schrum, Ulla Joensen, Erling Madsen, butik Pistache og vandsportsforeningerne på Rungsted Havn.

Der er mere info på rungstedhavnefest.dk

Publiceret 21 June 2019 17:00