Jill Pedersen med indsamlingsmateriale, som du i øjeblikket kan se ved kasserne i mange af Hørsholms butikker.

Jill Pedersen med indsamlingsmateriale, som du i øjeblikket kan se ved kasserne i mange af Hørsholms butikker. Pressefoto

Sclerose-indsamlingsbøsser er på plads

Støt forskningen i sclerose, lyder opfordringen fra frivillige i Scleroseforeningen

I denne tid står finder du indsamlingsbøtter rundt om i Hørsholms supermarkeder og butikker i Hørsholm. Det er Jill Pedersen (foto) og andre frivillige fra Scleroseforeningen, der alle selv har sygdommen tæt inde på livet, som lige nu indsamler penge til forskningen i sclerose.

En sygdom som rammer helt tilfældigt og endnu ikke kan helbredes. I Hørsholm lider 160 mennesker af sclerose og hver dag får yderligere to danskere konstateret nervesygdommen.

"De indsamlede midler går til forskning, for der mangler fortsat meget viden om, hvorfor man får sclerose - og dermed også, hvad man kan gøre for at forhindre, at flere får sygdommen i fremtiden. Det håber vi at kunne bidrage til at afdække med vores indsamling. Så kig gerne efter bøtten ved kassen, næste gang du køber ind”, siger Jill Pedersen, der har selv har sclerose og er koordinator af indsamlingen i det nordlige Storkøbenhavn.

I nogle butikker er det også muligt at støtte med køb af en læbepomade - eller lægge en seddel på kassebåndet, der giver 30 kroner til indsamlingen.

16.000 danskere lever med diagnosen sclerose. Tallet har været stigende siden 1970, hvor 4.300 danskere havde sclerose. I de senere år har der særligt været en stigning blandt børn og unge, der er blevet diagnosticeret med sygdommen.

Publiceret 22 June 2019 06:00