Robert Mayer, partner i Skou Gruppen og direktør i datterselskabet SG Totalentreprise, kan fejre sin 50 års fødselsdag 27. juni.

Robert Mayer, partner i Skou Gruppen og direktør i datterselskabet SG Totalentreprise, kan fejre sin 50 års fødselsdag 27. juni. Pressefoto

Skou Gruppen-partner og direktør fylder 50 år

Tømrer og bygningskonstruktør Robert Mayer fejrer rund fødselsdag

Robert Mayer, partner og direktør i SG Totalentreprise i Hørsholm, fylder 50 år torsdag 27. juni.

Han har siden februar 2017 stået i spidsen for Skou Gruppens datterselskab SG Totalentreprise, der varetager totalentrepriser på bar mark for private og offentlige udbydere.

Robert Mayer er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han har mere end 20 års erfaring fra byggebranchen hos blandt andet MT Højgaard og Jönsson – sidstnævnte som adm. direktør.

Blandt de prestigefyldte byggeprojekter i SG Totalentreprise er det nybyggede bosted på Nansensgade 57 for unge mennesker med psykiske udfordringer. Netop nu står Robert Mayer i spidsen for opførelsen af en ny bebyggelse på Bernhard Bangs Allé 17 for privat bygherre, hvor der skal etableres 46 seniorboliger.

Privat bor han sammen med sin kæreste og de to piger på henholdsvis 17 og 21 år i Espergærde.

Publiceret 23 June 2019 06:00