Tre arbejdssomme år på Rungsted Gymnasium er overstået for Christina Hansdotter Riis Lindeman og Jonas Nygaard Rasmussen, der hver fik hue på med et snit 12,4.

Tre arbejdssomme år på Rungsted Gymnasium er overstået for Christina Hansdotter Riis Lindeman og Jonas Nygaard Rasmussen, der hver fik hue på med et snit 12,4. Foto: Morten Timm

Rungsteds to superstudenter:

Lutter 12-taller til Christina og Jonas

De to studenter sprang ud fra Rungsted Gymnasium med et snit på 12,4. Prioritering og fokus er det vigtigste for at nå til tops på karakterskalaen

Af
Morten Timm

Særlig to studenter stikker ud af mængden på Rungsted Gymnasium, og det er på ingen måde stukket af, hvis man sætter markatet 'superstudenter' på dem.

Jonas Nygaard Rasmussen og Christina Hansdatter Riis Lindeman fra Hørsholm springer nemlig som ud som studenter med favnen fuld af 12-taller.

19-årige Jonas har ganske enkelt kun oplevet at få karakteren 12 i alle fag gennem alle tre år, men 18-årige Christina er noteret for et enkelt 10-tal og ellers lutter 12-taller i sine tre år på Rungsted Gymnasium.

Med de særlige regler for at udregne karaktergennemsnit (i forhold til A-fag) ender de begge med et imponerende gennemsnit på 12,4.

"Det føles ufatteligt godt," lyder det fra en glad Christina Lindemann, mens Jonas Nygard Rasmussen mere beskeden siger, at det er 'dejligt'.

Superstudenten Christina, 18 år, er også på det danske debatlandshold og drager til Canada for at undervise flere hundrede studerende i at debattere.

Superstudenten Christina, 18 år, er også på det danske debatlandshold og drager til Canada for at undervise flere hundrede studerende i at debattere. Foto: Morten Timm

Ingen Netflix

Selv om de begge er blevet hyldet ved fredagens dimission på Rungsted Gymnasium er de ikke meget for at udbasunere deres pragtpræstationer yderligere.

"Jeg tror, at jeg har været god til at prioritere. Og selvfølgelig har jeg arbejdet for det, men jeg har gjort det, fordi jeg synes det er sjovt og fordi jeg godt kan lide at udfordre mig selv. Jeg har slet ikke gjort det for karaktererne," fastslår Christina over for Ugebladet.

Frederikke, hendes klassekammerat, bryder ind.

"Altså når vi andre slapper af og ser Netflix-serier, så laver Christina lektier og læser alle mulige artikler. Sådan har det været hele vejen igennem."

Trods den store arbejdsindsats har den 18-årige superstudent været med på lige fod omkring det sociale samvær, og oveni er hun også med på det danske debatlandshold, fordi det er sjovt og spændende.

Ikke en 12-tals pige

Hun ønsker ikke at blive kaldt en 12-tals pige og er imod det som koncept. Som feminist mener hun ikke, at det er rimeligt, at det kører på kønnet, og så er det synd for dem, der føler sig presset ud over grænsen til at skulle præstere.

Et præstationspres der slet ikke tynget hende.

"For mig har det udelukkende handlet om, at jeg godt kan lide at udfordre mig selv," siger Christina, der efter studenterfesterne rejser til Canada for at være med til at undervise 256 studerende i at debattere. Ellers er planen at blive optaget på Oxford University, hvor hun vil læse politik, filosofi og økonomi.

19-årige Jonas kan mere end at lave lektier og udelukkende scorer 12-taller. I sin gymnasietid har han også siddet i elevrådet og spillet med i band.

19-årige Jonas kan mere end at lave lektier og udelukkende scorer 12-taller. I sin gymnasietid har han også siddet i elevrådet og spillet med i band. Foto: Morten Timm

For Jonas Nygaard Rasmussen er der heller ingen hemmelig opskrift på, hvordan man går gennem tre år i gymnasiet og scorer lutter 12-taller.

"Jeg synes ikke, at jeg har gjort noget specifikt udover at møde til timer og lave mine opgaver, men det er klart, at det kræver en klar prioritering af sin tid, fokus og en vis dedikation," forklarer Jonas til Ugebladet.

Det kan klassekammeraten William skrive under på.

"Jeg tror, at det vigtigste er dedikation og være fokuseret."

Dårlige til bold

For den 19-årige superstudent har også der været tid til både det sociale liv med kammeraterne og en plads i elevrådet. Musikken spiller ligeledes en vigtig rolle for Jonas, der spiller med i et band på gymnasiet og sad ved klaveret under dimissionen og spillede.

"Musik er jo en god måde at tænke på andet end skole og lektier," tilføjer Jonas og afslører, at han efter sommerferien drager til universitet i Edinburgh, hvor han skal læse økonomi.

Ugebladets udsendte tænker alligevel, at der må da være noget, de to multitalentfulde unge studenter ikke mestre til et 12-tal.

"Jeg laver ikke rigtig noget idræt og træner, som man også kan se. Og fodbold er jeg decideret dårlig til," lyder det fra Jonas.

Christina indrømmer også, at bolde heller ikke er noget, hun har styr på.

"Jeg har slet ikke noget boldøje og er nok lidt af en boldspasser. Og så udsætter jeg ting til sidste øjeblik. Det er heller ikke altid godt," erkender hun.

Publiceret 02 July 2019 09:32