Student Karina Jørgensen modtog et af to legater på 5.000 kroner for sin indsats i gymnasiet. Legatet blev uddelt af Hørsholm Rotary Klubs præsident, Per Bækgård.

Student Karina Jørgensen modtog et af to legater på 5.000 kroner for sin indsats i gymnasiet. Legatet blev uddelt af Hørsholm Rotary Klubs præsident, Per Bækgård. Foto: Morten Timm

Karinas hue fik 5.000 kroner oveni

Hørsholm Rotary Klub uddelte fredag legat til student på Rungsted Gymnasium

Af
Morten Timm

Karina Jørgensen kunne ved fredagens dimission på Rungsted Gymnasium lige toppe rektors overrækkelse af eksamensbevis med et legat på 5.000 kroner.

Efter indstillingen fra lærerne på Rungsted Gymnasium var det Hørsholm Rotary Klub der overrakte legatet på 5.000 kroner til den nyudklækkede student.

Og det var ingen tilfældighed, at det blev Karina, lyder det fra Per Bækgård, præsident for Hørsholm Rotary Klub, som består af lokale ledere og selvstændigt erhvervsdrivende, der bl.a. støtter aktiviteter og godgørende formål i lokalområdet.

Fighter med ekstra gear

Af begrundelsen fremgår det, at "Karina fra første dag har vist, at hun har villet udnytte den chance, hun har fået ved at komme i gymnasiet, som hun har klaret flot."

Skolens lærere skriver, at hun er en fighter, udholdende og stædig. Fagligt dygtig, altid veloplagt og skarp - og med overskud til at hjælpe sine kammerater.

Karina fremhæves desuden for at have et ekstra gear – både når det gælder det faglige og det sociale. Derfor er Karina en oplagt rollemodel for andre unge mennesker.

Publiceret 08 July 2019 08:30