Benjamin har styr på sit udstyr: Skraldetang og tykke arbejdshandsker.

Benjamin har styr på sit udstyr: Skraldetang og tykke arbejdshandsker. Foto: Søren Hempel

Benjamin er 6 år og skraldekonge

Det står slemt til med folks affaldsvaner, men det råder Benjamin bod på

Af
Pia Haabegaard

Seks-årige Benjamin Slot fra Hørsholm er en af hverdagens helt store helte.

For et lille års tid siden foreslog han sin mor, Pernille Slot, at de gik ud og samlede kapsler fra fortove og grønne områder, for Benjamin samler nemlig på kapsler. Ved samme lejlighed besluttede de, at de lige så godt også kunne samle skrald op.

Da de gik i gang, opdagde de til deres gru, at det stod virkelig slemt til med henkastet affald og ikke mindst cigaretskodder.

Vil hjælpe natur og dyr

Så nu har Benjamin gjort det til en fast beskæftigelse at samle skrald med sin mor. Benjamin har nemlig et meget nært forhold til naturen, bl.a. fordi han har gået i skovbørnehave.

Alene i nogle flotte rosenbuske fandt vi mere end 100 cigaretskod

"Jeg gør det, fordi det er godt for naturen, og så også for at hjælpe dyrene", fortæller Benjamin.

"Jeg elsker også at fiske og at spise fisk, og jeg har fanget makrel, fladfisk, rød knurhane og havørred. Derfor gik vi også ned til søen ved kirken for at rense den, så fiskene kunne få det bedre", beretter Benjamin.

Mor holder posen, som Benjamin samler skrald til. Mange af de poser, som de bruger til skrald, er nogle de har fundet i buske og på fortove. Foto: Søren Hempel

Mor holder posen, som Benjamin samler skrald til. Mange af de poser, som de bruger til skrald, er nogle de har fundet i buske og på fortove. Foto: Søren Hempel

10 kilo skrald i søen

Den udflugt blev noget chokerende, for det flød med skrald i søen. Benjamin og hans mor gik hele søen rundt, og Benjamin nægtede at give op, selv om det undervejs begyndte at regne. Resultat: Hele 10 kilo skrald!

For nylig gik parret også fra Mosevej, hvor de bor, og ned til Lagkagehuset. En ganske kort tur, der dog udviklede sig til at vare to timer. Så meget skrald var der.

Cigaretskod overalt

"Alene i nogle flotte rosenbuske fandt vi mere end 100 cigaretskod", fortæller Pernille Slot.

Lige pludselig stikker han hovedet ud af en stor hæk og og viser en kæmpe bunke skrald

"Det tog lige en halv time at få dem samlet. Men også ved busstoppestedet flød det med cigaretskod, fordi folk står og ryger, men de venter på bussen".

Længere ned at vejen forsvandt Benjamin. Men lige pludselig stikker han hovedet ud af en stor hæk og og viser en kæmpe bunke skrald frem, han har fundet derinde", ler Pernille Slot.

Benjamin er kravlet helt ind i en stor hæk, hvor han har fundet massevis af skrald. Foto: Søren Hempel

Benjamin er kravlet helt ind i en stor hæk, hvor han har fundet massevis af skrald. Foto: Søren Hempel

Hyldes af bilisterne

Skraldeparret har nu opereret så længe i Hørsholm, at mange folk genkender dem. Så når kommer gående med deres skraldestænger og poser, dytter og vinker mange bilister til dem.

Og det fortjener Benjamin så sandelig også! Han har nemlig tænkt sig at fortsætte det fine arbejde med at holde Hørsholm ren.

Publiceret 22 July 2019 09:00