Paw Sko åbnede i Hovedgaden i 1977, men nu lakker det mod enden. Der startes ophørsudsalg i næste uge, men forretningen lukker først endeligt i 2020.

Paw Sko åbnede i Hovedgaden i 1977, men nu lakker det mod enden. Der startes ophørsudsalg i næste uge, men forretningen lukker først endeligt i 2020. Foto: Morten Timm

Stor Hørsholm-butik drejer nøglen

Paw Sko i gågaden starter i næste uge ophørsudsalg, men den præcise lukning offentliggøres ikke.

Af
Morten Timm

Færre kunder og en stigende husleje. Det er de to primære årsager til, at Paw Sko nu lukker deres butik i Hørsholm efter 42 år i gågaden.

Allerede på tirsdag 13. august begynder forretningen deres ophørsudsalg, men vi skal ind i det nye år, før butikken lukker helt. Præcis hvornår kan daglig bestyrer Michael Kaarde ikke oplyse.

"Det er super trist og meget ærgerligt," erkender Paw Sko-bestyreren, der har netop kunnet fejre sit 10 års jubilæum i forretningen 1. august. En ansat har været der i 27 år.

"Vi har i de sidste tre-fem år oplevet en nedgang i kunder samtidig med et stigende huslejetryk. Det har været de toneangivende parametre for beslutningen om at lukke," oplyser Michael Kaarde til Ugebladet.

Færre og færre kunder samtidig med et stigende huslejetryk får nu Paw Sko til at lukke deres store forretning i Hørsholm efter 42 år.

Færre og færre kunder samtidig med et stigende huslejetryk får nu Paw Sko til at lukke deres store forretning i Hørsholm efter 42 år. Foto: Morten Timm

Mange udskiftninger

Selv om det var et stort plus for gågaden, at Illums Bolighus åbnede sidste år, så har kundetilstrømningen til gaden generelt været faldende, og de mange udskiftninger af butikker - der åbner og lukker igen - præger også gadens handel.

Endelig har øget nethandlen også betydet ændrede handelsmønster, uden at Michael Kaarde kan vurdere effekten af den på Paw Sko.

Ugebladet har forsøgt at få en kommentar til butikslukningen fra ejer af Paw Sko, Jan Wentzel, men det er ikke lykkedes.

Flere tomme butikslokaler

Med lukningen af Paw Sko præges gågaden i Hørsholm igen af flere tomme forretningslokaler.

I juli lukkede La Parfumeri på Apotektertorvet fra den ene dag til den anden, og om kort tid flytter Change ind i Midtpunkt. Det er uvist om, der åbner en anden butik

Det er heller ikke lykkedes at få lejet stueetagen hos Nordea ud til nye butiksformål.

Publiceret 06 August 2019 12:24