Der er hjælp til børn med angst. Pressefoto

Der er hjælp til børn med angst. Pressefoto New Africa - stock.adobe.com

Hørsholm klar med hjælp til børn med angst

Nyt Cool Kids gruppeforløb tilbydes i Hørsholm Kommune

Har du et barn, der kæmper med angst eller svære bekymringer? Hørsholm Kommune tilbyder igen i efteråret 2019 Cool Kids gruppeforløb for normaltbegavede børn, som lider af angst og/eller svære bekymringer. Aldersgruppen er 9 til 12 år.

"Cool Kids er et evidens- og manualbaseret forløb, der bygger på kognitiv adfærdsterapeutiske principper. I forløbet kan I møde andre børn og forældre i samme situation og få specifikke redskaber og metoder til at håndtere angsten i hverdagen og i familien," skriver kommunen i en pressemeddelelse.

10 gange

Forløbet tilbydes af Familiehuset i Hørsholm Kommune. Det er et forløb på 10 gange á to timers varighed i perioden 17. september 2019 til 14. januar 2020. Barn og forældre skal være indstillet på at komme hver gang.

"På grund af et begrænset antal pladser kan vi ikke garantere, at alle ansøgere får plads. Tilbydes I ikke en plads, vil I blive vejledt i andre muligheder for hjælp," skriver Hørsholm Kommune.

Ansøgningsfristen er 28. august 2019.

Kapp

Publiceret 11 August 2019 09:00