Martin Ravn foran alteret i kirken. Foto: Søren Hempel

Martin Ravn foran alteret i kirken. Foto: Søren Hempel

Sognepræstens kald:

Vi er så tæt på folk - og ved hvordan de har det

Martin Ravn har taget turen fra Rotterdam til Hørsholm og gør status efter et halvt år som præst i Kokkedal Kirke

Af
Pia Haabegaard

Et års ophold som assistent for sømandspræsten i Rotterdam, blev en afgørende milepæl for den nyslåede student Martin Ravn.

Han blev så grebet af faget, at han hjemme igen valgte at læse teologi, og nu i en alder af 34 år har han, efter at have arbejdet som universitetsforsker og forlagsredaktør, fundet sit kald i Kokkedal Kirke. Han kan netop fejre et halvt års ansættelse som præst, og kan gøre et meget begejstret status.

Moderne kirke

”Da jeg så stillingsopslaget, gik jeg til gudstjeneste i kirken, og jeg kunne lide det med det samme. Der var en rigtig god stemning og stor opbakning. Det føltes som et rigtig godt sted, og det er det også”, siger Martin Ravn.

Han er også meget glad for Kokkedal Kirkes historie. Den moderne kirke er fra 1982 og startede faktisk som en barakkirke.

”Menigheden hørte før da til i Hørsholm Kirke, men de ønskede sig brændende deres egen kirke. Og det lykkedes så at få kirken. Og mange i menigheden har været med helt fra dengang og har et meget personligt forhold til kirken”, fortæller Martin Ravn.

Torsdags-syklubben er i fuld gang med et imponerende stykke patchwork. Foto: Søren Hempel

Torsdags-syklubben er i fuld gang med et imponerende stykke patchwork. Foto: Søren Hempel

Vi diskuterer værdier

Han er præst for en menighed, der spænder utrolig bredt.

”Vi har pigekor med til alle gudstjenester, så der kommer mange unge, som lærer kirken at kende og vender tilbage til den. Alene i år har vi tre konfirmandhold.

Mit indtryk i disse år, er at vi ser en større opbakning til kirken end for 10-20 år siden. Jeg tror, at det skyldes, at religion fylder mere i den offentlige debat. Vi diskuterer værdier.

Ny generation

Når jeg taler med unge forældre, der skal have deres børn døbt, slår det mig som interessant, for i i deres bedsteforældres generation, var det fast kotume, at børnene blev døbt. I den næste generation var det op til forældrene selv

Vi ser en større opbakning til kirken end for 10-20 år siden

Og nu har vi så en generation af unge forældre, der ønsker dåben. Det er optaget af at indlemme deres børn i en sammenhæng og at give dem dåben”, konstaterer Martin Ravn.

Kokkedal Kirke er en moderne kirke, der er opført i 1982, og det sætter Martin Ravn stor pris på. Foto: Søren Hempel

Kokkedal Kirke er en moderne kirke, der er opført i 1982, og det sætter Martin Ravn stor pris på. Foto: Søren Hempel

1000 år gamle ritualer

Han er meget glad for den klassiske gudstjeneste, og det er der en helt speciel grund til.

”Det fantastiske ved gudstjenesten er, at den rummer mere end 1000 år gamle elementer. Bønner, læsning og salmesang har en lang historie. Og når man deltager i en gudstjeneste, deler man i noget på tværs af tid og rum. Man deler også gudstjenesten med gamle menigheder.

Vi er så tæt på folk, at vi har hånd i hanke med, hvordan de har det

Derfor er det vigtigt at være om gudstjenesten og at påskønne skønheden i den. Nogle synes, at gudstjenesten er stiv, og det er den også. Og det er godt. Ritualerne bærer os og er et sikkerhedsnet, så vi kan være til stede. De er prøvet af millioner af mennesker. På den måde er der ikke noget at være nervøs over i forbindelse med f.eks. en vielse, for rammerne er helt faste”, siger Martin Ravn.

Døren til Kokkedal Kirke står altid åben. Foto: Søren Hempel

Døren til Kokkedal Kirke står altid åben. Foto: Søren Hempel

Hverdagskirke

Han kalder Kokkedal Kirke for en hverdagskirke, for der foregår noget hele ugen. Der er både lektiecafé, gåklub, højskoleformiddag og syklub. Og så er der Pusterummet, hvor man altid kan dumpe ind til kaffe, aviser og socialt samvær. Døren til Kokkedal Kirke står altid åben.

”Det betyder også, at vi er så tæt på folk, at vi har hånd i hanke med, hvordan de har det. Vi tager også på rigtig mange husbesøg, og vi tager ofte kontakt til ægtefællen til en afdød.

Den moderne Kokkedal Kirke er fra 1982 og startede faktisk som en barakkirke. Menigheden hørte oprindeligt til i Hørsholm Kirke, men de ønskede sig brændende deres egen kirke.

Den moderne Kokkedal Kirke er fra 1982 og startede faktisk som en barakkirke. Menigheden hørte oprindeligt til i Hørsholm Kirke, men de ønskede sig brændende deres egen kirke. Foto: Søren Hempel

Mit arbejdsværelse er også indrettet hjemligt i stedet for som et kontor. Det må godt bære præg af den, der bor der”, fortæller Martin Ravn.

Travl hverdag

Så Martin Ravn har noget at se til. Og ved siden af er han da også lige gift med Kristine, der er præst i Blovstrød. De har tre børn på seks, fire og et år, men det mærkes ikke på Martin Ravn, at han har en travl hverdag.

Tværtimod er det tydeligt, at han er i totalt overskud og harmoni, og bare er lykkelig for at være landet i Kokkedal Kirke.

Publiceret 16 August 2019 08:00