Lokal home-mægler Andreas Løgstrup glæder sig til at uddele gratis eksemplarer af den kendte familievejleder Lola Jensens bog

Lokal home-mægler Andreas Løgstrup glæder sig til at uddele gratis eksemplarer af den kendte familievejleder Lola Jensens bog "Når Børn Flytter". Pressefoto

Home og Lola bag ny bog:

Sådan giver du børnene en tryg flytning

Sammen med familievejleder Lola Jensen udgiver home-kæden nu en gratis bog med gode råd til børnefamilier, når de skal flytte

Det er en stor forandring at flytte, og især for børn. Men nu er der inspiration til en tryg flytning i ny gratis bog, som ejendomsmæglerkæden home og den kendte familievejleder Lola Jensen i fællesskab står bag.

Bogen ’Når børn flytter’, der indeholder konkrete råd fra Lola Jensen, er gratis for alle og kan hentes hos den lokale home Hørsholm - Rungsted på Rungstedvej 19B fra fredag 23. august, oplyser home-mægler Andreas Løgstrup.

"Vi vil gerne hjælpe med til, at en flytning med børn bliver mere overskuelig. Derfor har vi samlet de bedste råd fra en af landets fremmeste eksperter, familievejleder Lola Jensen, som mange nok kender fra tv," siger Andreas Løgstrup, indehaver og daglig leder af home Hørsholm - Rungsted, i en pressemeddelelse.

"Familier med børn er den største gruppe, der flytter. Som ejendomsmægler møder jeg hver dag flyttende familier i alle mulige forskellige scenarier. Det er som regel store begivenheder, der skubber gang i en flytning, og der er mange følelser involveret undervejs og efter," tilføjer Andreas Løgstrup.

Behov for gode råd

Lola Jensen har et meget stort hjerte for børns trivsel og har derfor valgt at dele ud af sine erfaringer i samarbejde med home.

"En flytning er andet og mere end fremvisning, beslutning og underskrift. Flytning er følelser, og jeg vil gerne være med til at skabe noget tryghed omkring at flytte med børn," forklarer Lola Jensen, der har erfaring fra 35 års samarbejde med familier.

Hver år flytter 900.000 danskere, heraf er over 200.000 børn.

Familievejleder Lola Jensen og homes gratis bog med gode råd til børnefamilier om flytning, og hvordan det påvirker de små.

Familievejleder Lola Jensen og homes gratis bog med gode råd til børnefamilier om flytning, og hvordan det påvirker de små. Pressefoto

I bogens 10 kapitler går familievejlederen i dybden med, hvad der giver et barn tryghed og det modsatte i flytningens faser og giver konkret inspiration til forældre.

Home har også fået produceret en 10 minutters mini-dokumentar "Når børn flytter" som kan ses på YouTube og home.dk.

mt

Fakta

LOLAS NI UDVALGTE FLYTTEFIF:

Før flytning:

  • Sig intet til børnene, før beslutningen er taget
  • Sigt efter en ferie, så I kan flytte i ro og mag
  • Tag alle børnenes ting og vaner med – også de dårlige

Under flytning:

  • Vær effektiv og lad ikke flytningen strække sig over for lang tid
  • Lad ikke barnet mærke din egen tvivl eller frustrationer i processen
  • Vis at I som forældre har styr på skuden.

Efter flytning:

  • Sørg for, at børneværelset er det første, der står klar
  • Besøg den nye skole og venner på vejen, så det bliver mindre farligt
  • Giv plads til børnenes følelser, også de negative

Publiceret 22 August 2019 08:00