Kulturdagens øltelt danner 7. september rammen om to af tre dialogmøder, hvor Hørsholm Kommune vil møde borgerne.

Kulturdagens øltelt danner 7. september rammen om to af tre dialogmøder, hvor Hørsholm Kommune vil møde borgerne. Arkivfoto

Kommune og borgere mødes i øjenhøjde

Kulturdagen byder på tre dialogmøder om borgerinvolvering, kommunens fremtid og tryghed

Af
Fred Jacobsen

dialogprogram Hannebjerg, stationsområdet i Rungsted, skyderi i Rungsted og indbrud.

Emner, der kan få borgere i Hørsholm op af stolen. Sagern, der handler om dialog mellem politikere og administration på den ene side og borgere på den anden. Det er tillige sager, der berører byudvikling, byliv, børneliv, bæredygtighed og tryghed - og hvordan borgerne kan inddrages i, hvordan kommunen udvikler sig.

Emnerne er kernen i det dialogprogram, Hørsholm Kommune har stablet på benene i forbindelse med kulturdagen 7. september, og tilbyder tre muligheder for at borgerne kan møde lokalpolitikere og kommunens administration. I øjenhøjde, som kommunen skriver i en pressemeddelelse.

Den ene mulighed byder sig i kommunens stand på Ridebanen, hvor temaet er 'Borgerinvolvering i Hørsholm', hvor kommunen gerne vil have en snak om hvad borgerinvolvering betyder, hvordan den kan styrkes og hvordan kommunen sikrer sig, at flest muligt engagerer sig.

De to andre tilbud på dialogfronten er 'Samtalesalon om fremtidens Hørsholm' og handler om blandt andet byudvikling, og den tredje er 'Samtalesalon om tryghed'.

Kulturdagens dialogprogram

Kl. 12-14 på Hørsholm Kommunes stand på Ridebanen

Borgerinvolvering i Hørsholm Kommune.

  • Hvad betyder borgerinvolvering for dig?
  • Hvordan kan vi styrke tilliden til kommunen/politikerne?
  • Hvordan sikrer vi, at så mange som muligt engagerer sig?

Kl. 14-15 i ølteltet på Ridebanen

Samtalesalon om fremtidens Hørsholm

  • Hvordan ønsker du at udvikle bylivet i Hørsholm?
  • Hvordan forestiller du dig fremtidens børneliv?
  • Hvordan ser du Hørsholm som en ansvarlig og bæredygtig kommune?

Kl. 16-17 i ølteltet på Ridebanen

Samtalesalon om tryghed

  • Hvordan skaber vi sammen en tryg by?
  • Hvad er tryghed for dig?
  • Hvilke indsatser mener du vil skabe værdi?

Publiceret 03 September 2019 06:00