Camilla Iuel og Bettina Bøgelund fra Rungsted vandrer videre på veje og stier i Nordspanien, hvor de er på den legendariske pilgrimsvandring Camino de Santiago.

Undervejs skriver de hjem til Ugebladet. Her følger den fjerde rejseberetning.

Læs også: Tredje rejsebrev fra Camilla og Bettina

26. Juli villafranca - O Cebreiro (27 km)
Ikke meget søvn , men vi kom op og afsted - fulgte pilene ud af byen i morgenmørket. Skulle følge N- 6 ca. 20 km , og vi var ikke andet end lige kommet ud på den og igang , før jeg ( Camilla ) følte mig meget våd på lænden . Min camelbag var utæt , så det var på med håndklædet om livet, så det kunne suge det våde resten af dagen.

Vi kan godt mærke vores kroppe er brugte, det er sejt nu . Dagens vandring har været lige ud , gående bag autoværnet, langs motorvej, under motorveje, let stigende de første 20 km for så at stige meget de sidste 8 km. Moder natur har været med os idag - let diset og ikke for varmt.

27. Juli. O Cebreiro - Triacastela. (21,5 km)
.... Høns, kokasser og pandekager .

Så troede vi lige , at "toppen" var nået, men nej.

Stadig stejle opadgående stenede stier. Køerne i Spanien har seriøst dårlig mave. .....

Det er noget af et forhindringsløb at styre udenom de utallige kokasser .... og stanken er helt puha ulidelig sur. Midt i det hele, står der en lille spansk kone , med en tallerken fuld af pandekager - svært at sige nej til , trods hørmen af kokasser , høns og haner der render mellem benene på os. Så midt i det hele står vi der , i en lille forfalden landsby og spiser dejlige pandekager med sukker.

Dagen har været fantastisk på mange måder - skønne mennesker - gode ben - smuk udsigt hele vejen ned. Og da vi endelig nåede toppen , var det virkelig nedad idag. Den udsigt vi ikke fik de første dage over Pyrenæerne, fik vi så til fulde idag. Alt i alt en fantastisk dag. 130 km tilbage og vi er flyvende.

Passerede sidst på etapen et 800 år gammelt kastanietræ.

Så midt i det hele står vi der , i en lille forfalden landsby og spiser dejlige pandekager med sukker. Foto: Camilla Iuel

En helt speciel samhørighedsfølelse

28.-29 juli.

I sin enkelhed nogle dejlige etaper. Vi går igennem flere flækker, hvor der er alt fra 12 til 120 indbyggere , små byer.

En gammel spansk tandløs bonde, med smil til op over begge ører, sidder her til morgen i vejkanten og lytter til en transistorradio på størrelse med en pakke cigaretter - han rækker hånden ud og giver os en appelsin og to små gule blommer. Han plaprer løs på spansk og smiler det største smil - Vi tillader os at gå videre, da han endelig siger "buen camino"!

Vi har haft et par meget stejle stykker ned, og km efter km forsvinder bag os. 100 km stenen bliver passeret - end fantastisk følelse og nu er der kun to cifre tilbage på stenene foran os. SKØNT.

Vi kender efterhånden mange af de andre pilgrimme - og gensynsglæden er stor, når vi støder på hinanden fra tid til anden. Altid de samme spørgsmål... hvordan går det med fødderne? Hvor har I sovet i nat? Og hvor langt skal I gå idag?

En helt speciel samhørighedsfølelse!

Vi glæder os over, at vi snart er fremme, men det er også en mærkelig følelse at have lagt så mange kilometer bag os. Vi har det skønt og får tænkt en million tanker, men er også ved at være trætte i kroppe og fødder .

More to come...

Fortsættelse og slutning følger.

Bettina og Camilla

PS. Håber alt er vel i Hørsholm.