Politikere fra Hørsholm og >Fredensborg vil nu se på, hvad der skal til for at øge trygheden på Kokkedal Station. Foto: Fred Jacobsen
Politikere fra Hørsholm og >Fredensborg vil nu se på, hvad der skal til for at øge trygheden på Kokkedal Station. Foto: Fred Jacobsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politikerne kigger Kokkedal Station efter i sømmene

Rapport skal hjælpe med at afgøre, hvor meget der skal til for at øge trygheden på stationen

Af Peter Jervin

TRYGHED Hørsholm og Fredensborg kommuner er parate til at indgå et samarbejde om at sikre de mange passagerer en mere tryg oplevelse af at færdes på Kokkedal Station.

Støjende og voldsom teenageadfærd, eskalerende handel med hash og omfattende butikstyverier i 7-Eleven har i årevis fyldt alt for meget i og omkring Kokkedal Station. Senest har et stigende antal bilister oplevet gentagne tilfælde af rudeknuseri på og tyveri fra parkerede biler ved stationen.

For daglige pendlere og andre brugere af Kokkedal Station kommer dette ikke som nogen nyhed. Nyt er det derimod, at Hørsholm Kommune i tæt parløb med kollegerne i Fredensborg Kommune vil samarbejde om at belyse uroen i form af en rapport, der har til sigte af afklare problematikkens størrelse og karakter. Yderligere er Kokkedal Station et punkt på dagordenen på Milø- og planlægningsudvalgets møde 24. november.

Barbering har hjulpet

Udvalgsformand Peter Antonsen (BL), oplyser om den nyligt søsatte undersøgelse:

”Nu må vi se, hvad rapporten fortæller os. I første omgang har det efter de ganske mange rudeknuserier og tyverier hjulpet på synligheden omkring parkeringsarealerne, at vi i to omgange har ”barberet” toppen af hækkene, der omkranser P-pladserne”.

I Fredensborg Kommune bekræfter Lars Simonsen (R), formand for Plan-, Miljø- og Klimaudvalget, at forvaltningen har iværksat et samarbejde med nabokommunen Hørsholm i forsøget på at optimere trygheden:

”Vi ved, at nogle har haft en oplevelse af utryghed ved at færdes på stationen, specielt om aftenen. Og det er vigtigt at sørge for trygge forhold og sikkerhed for alle de mange passagerer, der benytter stationen”, fastslår han.

Selve Kokkedal Station er nærmest placeret på kommunegrænsen, men stationsbygningen er dog rent fysisk beliggende i Hørsholm Kommune. Så hvem skal nu betale for den øgede tryghed i form af eventuel bedre belysning og måske øget kameraovervågning?

Fælles interesse

Lars Simonsen bedyrer, at Fredensborg Kommune er en del af løsningen.

”Rigtig mange af vore borgere benytter jo Kokkedal Station, så når det kommer til at løfte den her opgave, er der tale om et spørgsmål af fælles interesse. Derfor vil jeg da heller ikke udelukke, at vi går aktivt ind i spørgsmålet om økonomien i det her”, siger Lars Simonsen uden nærmere at uddybe det prekære pengespørgsmål i en tid, da budgetforligene for nylig er faldet på plads.

Derimod understreger han vigtigheden af ikke at puste til en problemstilling, som måske opleves potentielt mere truende end den reelt er.

”Vi skal huske på ikke at tale problemerne op”, konstaterer han, blandt andet med henvisning til den negative omtale, der fra tid til anden er blevet Kebabstationen, beliggende klods op af stationsbygningen, til dels.

Publiceret: 02. November 2016 08:00
¨
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere