Poul møder sine redningsmænd
Det var Ole Bjerregaard helt til venstre og Marianne Windelin, fjerde fra venstre, der i fællesskab genoplivede Poul Hadegaard, som er nummer tre fra venstre blandt kammeaterne i Hørsholm Senior Idræt.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pouls hjerte holdt op med at slå: “Det næste jeg husker er at jeg roder rundt på gulvet”

Snarrådige badmintonkammerater i Hørsholm Senioridræt fik 72-årige Poul Hedegaard i live igen med hjertemassage og kunstigt åndedræt. Det gik godt, selv om hjertestarteren var låst inde

“Hvor er det godt at se dig. Stående,” sagde en af de mange pensionist-motionister, der mandag formiddag mødte op i badmintonhallen i Hørsholm og kunne konstatere, at Poul Hedegaard var vendt tilbage efter en noget grim oplevelse små to uger før.

Der var kram, skulderklap og glæde over, at en af deres egne var der igen - og så ud til at være frisk.

“Jeg er stadig meget øm i brystet. Men de har jo også banket og trykket på mig,” fortæller 72-årige Poul Hedegaard selv på dagen, hvor han for første gang efter hændelsen møder de badmintonkammerater, der bankede og trykkede på ham. Og muligvis reddede hans liv.

“Jeg ved ikke, om jeg reelt havde hjertestop. Det havde jeg nok ikke, mener lægerne. Men jeg var da meget chokeret og rystet, da det gik op for mig, hvor tæt det var på,” tilføjer Poul Hedegaard, der nu går og venter på at få indopereret en ny hjerteklap.

Pensionisten fra Rungsted var til badminton i Hørsholm Senior Idræt denne onsdag. Som han plejer mandag og onsdag.

Han havde lige spillet en kamp.

“Jeg følte mit lidt svimmel og sagde til de andre, at nu vil jeg lige sætte mig,” fortæller han til Ugebladet.

Som sagt, så gjort: Poul Hedegaard satte sig på en bænk med en flaske vand.

“Det næste jeg husker, er, at jeg roder rundt på gulvet og hører Marianne sige, at jeg skal tage det roligt. Jeg mærker, at mine bukser er våde og synes det er pinligt. For jeg tror jeg har tisset i bukserne. Men jeg har bare spildt vand, da jeg faldt om,” husker Poul Hedegaard tilbage.

Med hovedet ned i gulvet

Minutterne før var Ole Bjerregaard, en anden af senioridrættens mange aktive pensionister, selv på vej ud til banen for at spille.

“Jeg ser, at Poul sidder på bænken og puster ud og ser så, at han taber sin ketcher. Han sidder sådan lænet forover. Jeg fortsætter ud mod banen, men vender mig om og ser så, at han falder forover og går med hovedet først lige ned i gulvet. Så tænker jeg: 'Der er sgu noget galt',” fortæller Ole Bjerregaard.

Og så gik det stærkt: Ole og nogle andre i hallen styrtede over til Poul Hedegaard og fik ham vendt om på ryggen. Ole gik i gang med at støde Poul i brystet, mens Marianne Windelin gav ham kunstigt åndedræt.

Poul Hedegaard var i centrum, da han mandag var i badmintonhallen for at hilse på de andre badmintonspillere.
Poul Hedegaard var i centrum, da han mandag var i badmintonhallen for at hilse på de andre badmintonspillere.

“Han trak ikke vejret”

“Han trak ikke vejret,” husker Ole Bjerregaard, som mener, at hjertemassagen og Mariannes kunstige åndedræt stod på i ganske kort tid.

“Et minut måske. Det var ikke i flere minutter,” mener han.

“Der var ingen puls og han trak ikke vejret,” husker Marianne Windelin, som er uddannet fysioterapeut og én af dem, der hurtigt var til stede, da Poul faldt sammen.

“Jeg tror Ole bankede to gange og jeg gav et par pust. Så var han der igen. Det tog mindre end to minutter,” vurderer Marianne Windelin.

Da Poul Hedegaard igen kom til sig selv og selv kunne trække vejret, fik Marianne Windelin lagt ham i aflåst sideleje - og så var der ellers en voldsom aktivitet i gruppen af pensionist-motionister: Én ringede efter en ambulance, andre posterede sig ude på Stadion Allé for at guide ambulancen ned til badmintonhallen. Andre styrtede over i den nærliggende tennishal for at få fat i den hjertstarter, de vidste var der.

Poul Hedegaard viser, hvor hans badmintonkammerater bankede og trykke for at få liuv i ham igen.
Poul Hedegaard viser, hvor hans badmintonkammerater bankede og trykke for at få liuv i ham igen.

Hjertestarter låst inde

Imens blev Marianne Windelin hos Poul Hedegaard og talte - som han selv oplevede det - beroligende til ham.

“Jeg oplevede ingen panik i situationen,” fortæller Ole Bjerregaard, som tilskriver dette, at han selv og andre havde deltaget i kurser i førstehjælp, som stadig var “ i frisk erindring”.

Mens badmintonspillerne ventede på ambulancen, måtte de, der var løbet over efter hjertestarteren, konstatere, at den var låst inde i tennishallen. Det var kun, fordi der var rengøringspersonale i hallen, der gjorde, at de kunne få fat i hjertestarteren.

“Vi fik dog ikke brug for,” fortæller Ole Bjerregaard, som nu vil tage initiativ til, at der bliver sat en hjertestarter op i badmintonhallen, så man ikke skal ud at lede efter én, hvis auheldet igen skulle være ude.

“Selvfølgelig bør der være en hjertestarter her i hallen,” tilføjer Marianne Windelin, som har været involveret i genoplivning to gange inden for tre måneder. Før hændelsen var det i forbindelse med et stævne i Lynge, hvor hjertestarteren kom i brug.

Lang ventetid

Ambulancen kom ikke så hurtig, som man havde håbet: Der gik omkring 20 minutter, fordi den måtte dirigeres til Hørsholm fra Helsingør.

Også i ambulancen konstaterede Poul Hedegaard, at folk omkring ham talte meget beroligende. Og på vej til sygehuset i Hillerød er Poul Hedegaard selv ikke bevidst om, hvor alvorlig situationen egentlig har været.

“Jeg troede jo, at det bare var et ildebefindende,” fortæller han, der løbende har været til kontrol, senest for fire år siden, fordi hans familie er disponeret for problemer med hjertet. Men der var i den forbindelse “ikke noget at komme efter”.

Skal have ny hjerteklap

Men det var der, skulle det vise sig: For på sygehuset beholdt de Poul Hedegaard. Undervejs var han om natten til en konsultation hos en læge, som fortalte ham, at de havde opdaget mislyde i hjertet. Så nu går Poul Hedegaard og venter på at få indopereret en ny hjerteklap, så han igen kan blive frisk og mødes med gutterne og gutinderne et par gange om ugen.

“Det gjorde rigtig godt at møde dem igen. Lige nu føler jeg mest taknemmelighed for, at der var nogen til at hjælpe. Og så håber jeg, at jeg hen på efteråret igen kan spille op med de bedste,” lyder det optimistisk fra Poul Hedegaard.

 

Gi' Pouls kammerater et like for deres indsats. Du kan benytte linket nedenunder.

Publiceret: 16. Maj 2017 11:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugebladet

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt